Regeringskontor vil tale med ekstremister

Trods regeringens massive afstandtagen fra dialog med rabiate muslimer arbejder et kontor under Integrationsministeriet netop ud fra samtale med ekstremister.

Foto: Rune Evensen / Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ingen dialog med ekstremistiske muslimer. Det mantra er i de seneste dage blevet gentaget igen og igen af topministre og ordførere fra regeringspartierne.

Alligevel nedsatte regeringen helt tilbage i april et kontor under Integrationsministeriet, hvis arbejdsgrundlag netop er, at man vil i samtale med alle - også rabiate muslimer.

Målet for de ni ansatte i "Kontoret for Demokratisk Fællesskab og Forebyggelse af Radikalisering" er gennem analyser og markarbejde at indsamle viden om radikalisering i Danmark. Arbejdet udspringer direkte af regeringsgrundlaget fra november 2007.

I et interview på Integrationsministeriets hjemmeside i maj - under overskriften "Vi skal kunne tale med Hitz-ut-Tahrir" - forklarede kontorets chef, Hanne Stig Andersen, dengang:

- Ingen er udelukket som samtalepartnere. Heller ikke ekstremistiske, muslimske grupperinger som eksempelvis Hizb-ut-Tahrir, når medarbejderne i Integrationsministeriets nye kontor for antiradikalisering skal arbejde i marken.

Integrationsministeriet bekræfter torsdag, at kontoret stadig eksisterer. Man vil ikke komme ind på, hvilke projekter de arbejder med og hvilke personer, de ønsker at komme i kontakt med. Men direkte adspurgt påpeger embedsmænd fra ministeriet dog, at kontorets arbejdsgrundlag er uændret.

Det finder retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup forkasteligt.

- Man er gået fuldstændig galt i byen i forhold til, hvad der er meningen med sådan et kontor. Der er noget rivende galt, hvis man ønsker at fortsætte dialogen med ekstremister som Hizb-ut-Tahrir, siger han.

Peter Skaarup påpeger, at Dansk Folkeparti i sin tid stemte for, at kontoret skulle nedsættes - ud fra den forudsætning, at det kun ville tage kontakt til moderate muslimer. Efter Ritzaus oplysninger vil DF'eren nu tage kontakt til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

- Det vil være relevant at spørge hende, om hun selv er klar over, hvad der foregår i hendes ministerium, siger han.

Selvom planerne om dialog med ekstremistiske muslimske grupperinger ligger i forlængelse af regeringsgrundlaget, står de i skarp kontrast til de markante udmeldinger, medlemmer fra regeringspartierne er kommet med de seneste dage.

- Jeg mener ikke, at man skal mødes med rabiate imamer, terrorister, islamister og andre tosser, er beskæftigelsesminister og chefstrateg i Venstre Claus Hjort Frederiksens holdning.

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, understreger, at hun hverken kan eller vil bestemme, hvem myndighederne vil tale med.

- Men jeg synes, at de nøje skal overveje, hvem de går i dialog med, siger Støjberg.
Den dialogsøgende linje, som kontoret under Integrationsministeriet lægger op til, og som den ansvarlige minister Birthe Rønn Hornbech (V) ligeledes har gjort sig til fortaler for, har dog enkelte støtter internt i Venstre.

- Jeg synes normalt, at det er klogt at gå i dialog med folk. Også dem man ikke er enig med, lyder den kortfattede holdning fra Britta Schall Holberg.

Også Søren Pind, som på det seneste har været på kant med Ventres partitop på spørgsmålet om regerings kontraktpolitik, mener, at man skal være parat til dialog med sine modstandere.

- Det er så let med den ene hånd at forsvare ytringsfriheden og på den anden side nægte at samtale med nogen, man er uenig med, skriver Søren Pind på sin hjemmeside.

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) vil ikke forholde sig til Ritzaus oplysninger om, at et kontoret under Integrationsministeriet er åben over for dialog med ekstremistiske muslimer.

- Men det må integrationsministeren selv stå til ansvar for, siger justitsministeren til Ritzau.

Dog har Brian Mikkelsen tidligere ytret en klar holdning til en dialog med grupperinger som Hitz-ut-Tahrir.

- Jeg vil ikke opfordre til dialog med folk, som ikke vil vores samfund, og som kun har et formål. Al-Qaeda-typer, som vil undergrave vores demokrati. Hizb-ut-Tahrir. Hvad skal vi i dialog med dem om, siger han.

/ritzau/