Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, kunne tirsdag formiddag meddele, at den nye regering og støttepartier "kommer til at gøre tandlægen gratis for alle danskere" om "maksimalt ti år".

Helt så skråsikker er SF-formand Pia Olsen Dyhr ikke under præsentationen af regeringsgrundlaget tirsdag eftermiddag.

Her omtaler hun det som en "ambition", og at "det kan gælde alle i fremtiden", efter at det er blevet indfaset for socialt udsatte.

Kigger man på regeringsgrundlaget, omtales "vederlagsfri tandpleje" for hele befolkningen som en "langsigtet vision".

- Der nedsættes en ekspertkommission i indeværende år, der skal anvise en præcis model med den ambition, at det er fuldt indfaset i 2035 - under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten, lyder det i regeringsgrundlaget.

Det fremgår også, at der bliver afsat fire milliarder kroner til den skatteyderbetalte tandpleje frem mod 2030.

Indfasningen vil blive påbegyndt fra 2027, hvor førtidspensionister og udsatte grupper omfattes først.

Fire milliarder kroner ventes dog ikke at være nok til at finansiere tandpleje til hele befolkningen.

Tidligere beregninger, som dog ikke er helt nye, peger på, at det kan koste et sted mellem 8 og 11 milliarder kroner årligt.

Formanden for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, anslår tirsdag, at det vil koste omkring 11 milliarder kroner om året at finansiere gratis tandpleje på det nuværende niveau.

Med gratis behandling vil beløbet stige til op mod 18 milliarder grundet flere patienter.

Samtidig understreger Torben Schønwaldt, at en gratis ordning vil lægge pres på landets klinikker, der ikke vil kunne følge med uden nye tiltag.

- Det vil få konsekvenser for ventetiden, hvis ikke man sørger for at følge op med at uddanne flere tandlæger og flere tandplejere. Det handler om politisk vilje, sagde han, inden regeringsgrundlaget blev præsenteret.

Torben Schønwaldt mente derfor også, at man kommer længst ved at målrette tilskuddet mod de patienter, der har det største sundhedsmæssige behov og dermed også de største udgifter.

/ritzau/