Regeringens udspil om boligskat får hård medfart fra DF: »Vi vil ikke forpligte os til noget på forhånd«

Regeringen vil forpligte partier til at gennemføre reformer for at finansiere ny boligskat, skriver DR. Men den hopper vi ikke på, lyder det fra DF.

DFs finansordfører René Christensen (DF) afviser at binde sig reformer, der skal finansiere ny boligskat.    Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Ballet om boligskatten er ved at genåbne, og umiddelbart bryder Dansk Folkeparti sig ikke om de takter, som VLAK-regeringen slår an.

Ifølge DR, som er i besiddelse af VLAK-regeringens udspil, skal partierne bag aftalen forpligte sig til at gennemføre reformer for at finansiere ændring af den boligskat, som der længe har været åbenlyse problemer med.

Størstedelen af de penge, der skal bruges på skattelettelser til boligejerne, vil regeringen tage fra det økonomiske råderum, der automatisk er der de kommende år. Når boligskatteudspillet er fuldt indfaset i 2025, skal 2,4 mia. kr. komme fra råderummet.

Samtidig vil regeringen binde aftalepartierne til at skaffe et tilsvarende beløb ved hjælp af endnu uspecificerede økonomiske reformer.

»Regeringen lægger derfor op til, at partierne bag en boligaftale forpligter sig til efterfølgende at reetablere det eksisterende råderum med en tilsvarende størrelse på 2,4 mia. kr. ved at gennemføre konkrete reformer,« fremgår det ifølge DR af et papir om regeringens udspil.

Men regeringen skal ikke regne med, at forhandlingerne ender sådan, lyder det fra DF.

»Regeringen bruger viljen til at gøre noget ved boligskatten som løftestang til at gennemføre de reformer, som den ønsker. Men vi hæver for eksempel ikke pensionsalderen af den grund,« siger DFs finansordfører René Christensen.

Hvis I ikke vil være med på regeringens model, hvor vil I så finde pengene?

»Jeg siger ikke, at vi afviser at finde penge gennem reformer. Jeg siger bare, at det ser svært ud at få det til at blive et fuldstændig nulsumsspil i forhold til at ikke at røre råderummet,« siger Rene Christensen.

Vil I på forhånd binde jer til at gennemføre reformer?

»Nej, vi vil ikke forpligte os til noget på forhånd. Og vi vil vide, hvad vi går ind til. Borgerne forventer nok også af politikerne, at vi ikke bruger penge, som vi ikke har. For det vil reelt give en ufinansieret boligpakke, og vil den give boligejerne tryghed? Det tvivler jeg på,« siger René Christensen.

Vanskelige forhandlinger venter

Ifølge DR skal der gennemsnitligt skaffes 4,1 mia. kr. om året i 2018-2025 for at finansiere regeringens udspil. Størstedelen af pengene skal komme fra statskassen, mens boligejerne selv skal betale 1,7 mia. kr. med et lavere rentefradrag.

Regeringen foreslår ifølge udspillet at skære rentefradraget med 5 procentpoint, skriver DR: To procentpoint i 2021 og 1 procentpoint om året de efterfølgende tre år.
Om det er en fornuftig model eller ej, er ifølge DFs finansordfører umuligt at besvare entydigt på nuværende tidspunkt.

»Det kommer an på, hvordan resten af pakken kommer til at se ud,« siger han og forklarer:

»Vi har også knækket i spil. Vi har fastfrysning af grundskyld i spil. Vi har overgangsordning i spil, og der kan rentefradrag sagtens spille ind. Det kunne for eksempel være, at rentefradraget skulle være større for de første penge, man låner, og mindre for de sidste.«

Samtidig understreger ordføreren, at DF og regeringen på en række områder ser forskelligt på boligskat. F.eks. accepterer DF ikke regeringens ønske om, at boligskatten skal være flad.

Regeringen har torsdag indkaldt til politiske forhandlinger om boligskatten.