Det er snart ni måneder siden, at der var valg til Folketinget, og det er næsten tre måneder siden, at Folketinget blev enigt om en klimalov. Og nu er Enhedslisten og de Radikale ved at miste tålmodigheden med regeringen.
Det går alt for langsomt med at indfri de grønne løfter, mener de to partier, der nu kræver, at regeringen går i gang med forhandlingerne om de klimahandlingsplaner, som skal være med til at indfri målet om en reduktion af Danmarks CO2-udledning.