Regeringens nye tidsplan for øget forsvar er imod Forsvarets anbefaling

Da løft af forsvarsudgifter blev sat til 2033, var det Forsvarets indstilling. Nu vil regering fremrykke det.

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine præsenterede fem partier i marts en politisk aftale, der skal styrke det danske forsvar og indfri Nato-målsætning. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Regeringens ønske om at fremrykke løftet af forsvarsudgifterne til to procent af bruttonationalproduktet (BNP) i 2030 frem for 2033 går imod Forsvarets anbefalinger.

Det skriver Børsen.

2033-målsætningen blev forhandlet på plads i det nationale kompromis i marts.

Og ifølge to af partilederne bag den aftale var Forsvarets indstilling dengang, at det skulle ske over en tiårig periode.

»Jeg sad og forhandlede det nationale kompromis på De Radikales vegne. Og der blev i forhandlingerne spurgt, om vi kunne øge til to procent hurtigere end i 2033. Og det var tydeligt, at den faglige indstilling var, at det skulle ske over en tiårig periode.«

»Derfor aftalte vi, at vi skulle ramme to procent i 2033,« siger Sofie Carsten Nielsen til Børsen.

I marts var hun politisk leder for De Radikale og præsenterede det nationale kompromis sammen med Venstre, Socialdemokratiet, SF og De Konservative.

Formand Søren Pape fra De Konservative undrer sig over, at SVM-regeringen har fremrykningen med i regeringsgrundlaget.

Han siger til avisen, at »i marts kunne det på ingen måde lade sig gøre at bruge flere penge på Forsvaret hurtigere, end vi aftalte«.

Desuden bekræftes det af aftaleteksten fra marts, at Forsvarets øverste ledelse, Forsvarskommandoen, anbefalede en tiårig implementering af de øgede forsvarsudgifter.

»Aftalepartierne er samtidig enige om, at Forsvaret skal have en tilstrækkelig planlægningshorisont i et kommende forlig, hvorfor der på baggrund af Forsvarskommandoens anbefaling skal være en tiårig aftale, sådan at implementeringen af styrkelsen af Forsvaret sker mest hensigtsmæssigt,« står der i teksten.

Forsvarskommandoen skriver til Børsen, at det er et »politisk anliggende«, hvad niveauet skal være for forsvarsudgifterne.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) forholder sig i et skriftligt citat til avisen ikke til den faglige anbefaling fra Forsvaret.

De 4,5 milliarder kroner, som det koster at fremrykke de øgede forsvarsudgifter til 2030, skal ifølge regeringen finansieres ved afskaffelsen af store bededag som en helligdag.

At bruge to procent af BNP på forsvarsudgifter er et mål sat af forsvarsalliancen NATO.

/ritzau/