Regeringens høster roser for sin økologiplan

Der er gode takter i regeringens økologiplan, mener både landbruget og politikere. Men de 400 millioner kroner er ikke nok til at nå målet om at fordoble det økologiske areal i 2020, lyder kritikken.

Læs mere
Fold sammen

Om fem år skal Danmark have dobbelt så meget økologisk landbrug. For at nå det mål har regeringen afsat 400 millioner kroner til en økologisk offensiv, der blandt andet skal gøre offentlige køkkener mere økologiske.

Planen får ros med på vejen fra både Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landforening, Enhedslisten og Venstre. Men i oppositionspartiet er man dog bekymret over regeringens plan om at sætte økologi på menuen i kantinerne på landets folkeskoler og hospitaler.

»Borgerne skal selv bestemme, hvad der skal på tallerknen. Og det burde også være institutionerne selv, der bestemmer, om de vil have økologi eller ej. Her har jeg fornemmelsen af, at regeringen mere vil pådutte tingene,« siger landbrug- og fødevareordfører Erling Bonnesen (V).

Regeringens plan indeholder 58 millioner kroner, der skal gøre offentlige køkkener mere økologiske frem til 2018. Hos Økologisk Landsforening hæfter formand Per Kølster sig ved, at man inddrager flere myndigheder i arbejdet.

»Økoplanens tværministerielle aspekt er banebrydende. Ministerier for miljø-, klima, undervisning og andre træffer beslutninger, som hver især kan hindre eller bane vej for udvikling af økologi. Det er rart, at økologiske landmænds bidrag til natur, klima og jobskabelse anerkendes og i fremtiden understøttes af flere ministerier og i kommunernes køkkener og i forvaltningen af deres arealer,« siger Per Kølster.

Samme toner lyder fra Landbrug & Fødevarers økologichef Kirsten Lund Jensen, der kalder regeringens plan for visionær. Hun fremhæver de 34 millioner kroner, der frem til 2018 er afsat til at styrke økologieksporten.

»Afsætningen af de økologiske produkter er grundstenen til, at vi kan få mere økologi i Danmark. For at det kan lykkes, skal det, der bliver produceret, simpelthen sælges,« siger hun og påpeger, at det samtidig har stor betydning for branchen, at man ved, at det offentlige i mange år fremover vil satse stort på økologi.

»Hvis en landmand skal lægge om, eller hvis en virksomhed skal lave en strategi, hvor de satser på økologi, så er det klart, at man skal kunne se, at det også er noget, samfundet vil på længere sigt end de næste fem år,« siger Kirsten Lund Jensen.

Trods ros og fine ord understreger Enhedslistens økologiordfører Per Clausen (Ø), at der ikke er store overraskelser i økologiplanen.

»Det meste er jo velkendt, fordi det er noget, regeringen tidligere har aftalt med os i forbindelse med finansloven for 2015. Men det bliver det jo ikke dårligere af, så det er rigtig, rigtig godt,« siger Per Clausen, der dog ikke er helt sikker på, at planens 400 millioner kroner og 67 initiativer er nok til, at regeringen når sit mål om at fordoble det økologiske areal i 2020.

»Regeringen har indtil nu gennemført mange tiltag, der har skabt bedre vilkår for økologien. Men når det lige præcis handler om at øge det areal, som er økologisk, så er det ikke gået ret meget fremad. Der tror jeg, der skal mere til,« påpeger han og understreger, at det derfor er afgørende, at der hurtigt kommer gang i forhandlingerne om, hvordan de såkaldte landdistriktsmidler skal bruges.