Regeringens ghettoplan trækker ud

Mens Socialdemokraterne og SF i går præsenterede en ghettoplan med fokus på mere politi, konsekvens og hurtigere domme for kriminalitet, trækker regeringens ghettoplan ud på grund af uenighed i V og K.

SF har tidligere stemt nej til fire forslag magen til dem, partiet sammen med S foreslår i ny ghettoplan. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERNST VAN NORDE

Regeringen offentliggør alligevel ikke den længe ventede ghettoplan inden efterårsferien, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lovede i sin åbningstale i Folketinget.

»Det skyldes det helt simple forhold, at vi har brug for en uge mere for at blive færdige. Og det dækker over, at det her er komplekst,« lød det bl.a. fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Men ifølge Berlingske Tidendes kilder dækker udskydelsen over store problemer med at nå til enighed mellem Venstre og de Konservative, og forhandlingerne foregår nu kun i regeringens koordinationsudvalg.

Venstre og de Konservative er ifølge en kilde med kendskab til sagen nærmest kun enige om at oprette særlige unge-brandkorps og muligheden for at rive boliger ned. Men ikke om prisen på nedrivning, og generelt er der uenighed om, hvorvidt ghettoplanen skal handle mest om klassisk udlændingepolitik eller om boligsociale tiltag. Venstre forlanger en strammere kurs end de Konservative, forlyder det, og Justitsministeriet volder desuden problemer, fordi mange af politikernes ideer bliver afvist som grundlovsstridige.

Statsministeren affejer dog uenighed mellem V og K.

»Det kan jeg ikke genkende. Jeg kan genkende, at der sidder en række ministre sammen om det her. Vi vil bare gerne bruge lidt mere tid på at gøre det færdigt,« siger Lars Løkke Rasmussen til Berlingske Tidende oven på offentliggørelsen af Socialdemokraternes og SFs fælles ghettoplan.

Milliardkrav

Oppositionen foreslår bl.a. at afsætte 200 ekstra betjente i ghettoerne. Men det er ikke nok ifølge statsministeren.

»Mere synligt politi er kun en del af løsningen. Ikke hele løsningen,« sagde Lars Løkke Rasmussen på sit ugentlige pressemøde i går og understregede, at en løsning kræver en samlet løsning på flere områder.

Professor Jørgen Nue Møller fra Copenhagen Business School, der stod i spidsen for regeringens ghettoudvalg fra 2004 til 2008 , roser SF og Socialdemokraterne for at have fokus på tryghed.

»Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at det er nødvendigt at styrke den politimæssige indsats i nogle af de udsatte områder,« siger han og understreger: »Men planen er ikke så stærk langsigtet og på integrationssiden.«

En langsigtet indsats er nemlig et krav, hvis en ghettoplan skal virke og derfor helt afgørende for regeringen, vurderer Jørgen Nue Møller.

»Der bliver skudt for meget med spredehagl i forslagene. Men der findes ikke noget enkelt træk. Der skal en sammenhængende indsats til,« siger han og nævner salg af boliger, nedrivning og ikke mindst penge.

Samfundsopgave

I øjeblikket bliver der brugt omkring to mia. kroner årligt på de udsatte boligområder til bl.a. renoveringer, boligrådgivere og den boligsociale indsats. Langt de fleste penge kommer fra Landsbyggefonden via lejerne i de almennyttige boligforeninger.

»Men løsningen på ghettoproblemerne er en samfundsopgave, som der skal sættes penge af til direkte,« siger Jørgen Nue Møller, der skønner, at den rette vil koste ekstra to mia. kroner om året.

»Fire milliarder kroner i alt er mit bud,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialminister Benedikte Kiær (K), men den konservative integrationsordfører, Naser Khader, hilser den røde ghettoplan velkommen og afviser uro mellem V og K.

»Vi har brug for mere tid. Det her skal være grundigt,« siger han.