Regeringens fornyelse af demokratiet udeblev

Regeringen fødtes med løfter om »god regeringsførelse« og »fornyelse« af folkestyret. Men på tærsklen til et folketingsvalg ser det ud til, at regeringens mission er mislykkedes.

Crowne Plaza udgjorde rammen for regeringens arbejde med den »gode regeringsførelse« i 2011. Fold sammen
Læs mere

Visionerne var store, da regeringen i 2011 forlod »Det sorte tårn« på Amager med et køreklart arbejdsprogram i hænderne.

Som noget nyt ville regeringen nemlig ikke kun sætte ind med målbare forbedringer på de store velfærdsområder. Den ville også forbedre selveste demokratiet.

Under overskriften »God regeringsførelse« blev det gjort klart, at det »danske folkestyre trænger til fornyelse«. Derfor ville regeringen forpligte sig til i alt 11 initiativer, som skulle »sikre en bedre lovkvalitet« og »forbedre de generelle muligheder for at kontrollere regeringens embedsførelse«.

På den måde kunne man få gjort op med VK-regeringens »magtarrogance«, som ifølge den daværende radikale formand, Margrethe Vestager, havde tangeret Silvio Berlusconis ditto i Italien.

Men i dag, hvor regeringsperioden nærmer sig sit udløb, står det klart, at regeringen ikke har leveret den fornyelse for folkestyret, som den lovede tilbage i 2011. Sådan lyder vurderingen fra flere forskere på området.

En af dem er juraprofessor Carsten Michael Henrichsen, der underviser i forvaltningsret på Københavns Universitet.

»På nogle af områderne er der sket en smule, men bundlinjen er, at mange af de forventninger, som regeringen skabte ved sin tiltræden, ikke er blevet indfriet i mødet med den praktiske virkelighed. Og det er jo netop det, politik handler om – at kunne omsætte sine idéer til handling,« siger han.

Samme melding kommer fra lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet Pernille Boye Koch, som også er radikal folketingskandidat.

»De fremskridt, der har været, er meget små, mens der på meget vigtige områder er sket deciderede tilbageskridt. Det er skuffende set i lyset af, at regeringen lovede, at der skulle ske noget,« siger hun.

Regeringens løfter i afsnittet om »God regeringsførelse« spænder bredt, men ifølge eksperterne er det på nogle af de mest centrale punkter, at regeringen har skuffet.

For det første lovede regeringen, at man gennem »rimelige høringsfrister« ville sikre »høj lovgivningskvalitet«. Løftet mødte dog hurtigt muren, efter at de nye ministre havde sat sig i ministerkontorerne.

Margrethe Vestager måtte erkende, at man havde svigtet, fordi høringsfristerne stadig var alt for korte og langt under Folketingets vejledende frist på fire uger. Samtidig kom SFs sundhedsminister, Astrid Krag, under beskydning for kun at give høringsparter såsom Gadejuristen og Rådet for Socialt Udsatte to arbejdsdage til at komme med input til et lovforslag, der ville tillade fixerum for narkomaner.

Siden er det lykkedes regeringen at forlænge de gennemsnitlige høringsperioder, men 40 pct. af alle lovforslag kommer stadig i konflikt med fireugers-reglen, ligesom syv procent af lovforslagene sendes i høring i mindre end fem dage.

Professor i statskundskab på Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen mener, at korte høringsfrister fortsat er et alvorligt problem, fordi man risikerer uigennemtænkte beslutninger eller huller i lovgivningen, der kunne være opdaget, hvis der havde været ordentlig tid.

»Det sker fortsat i alt for mange tilfælde, at lovforslag sendes ud med alt for kort høringsfrist, og det har da også i et enkelt tilfælde haft stærkt negative konsekvenser,« siger han med henvisning til regeringens såkaldte solcellesag. Mere om den senere.

Et andet af regeringens løfter, der skulle forbedre mulighederne for at »kontrollere regeringens embedsførelse«, var at fremsætte et »revideret forslag« til en ny offentlighedslov.

Men da lovforslaget fra regeringen kom, indeholdt det stadig de mest kontroversielle bestemmelser. Eksempelvis den der afskaffer muligheden for aktindsigt i det lovforberedende arbejde.

En række vindere af den fornemste journalistpris, Cavling-prisen, råbte vagt i gevær, fordi deres afsløringer aldrig ville have set dagens lys med den nye lov, og 90.000 danskere skrev under i protest. Alligevel blev loven vedtaget.

»Offentlighedsloven er et kæmpestort tilbageskridt. Alene det gør, at regeringens løfter om god regeringsførelse er faldet til jorden med et brag,« lyder det fra professor emeritus ved Københavns Universitet Tim Knudsen.

Han peger på, at spørgsmålet om god regeringsførelse er en slags lukket kredsløb: Oppositionspartierne vil altid skælde ud på regeringen over lovsjusk og lukkethed, men når rollerne bytter, så gør synspunkterne det også i en vis grad. Pludselig er det de tidligere oppositionspartier, der er i regering, og så administrerer de nogenlunde på samme måde som de forgængere, de kritiserede så voldsomt. Samme analyse har Peter Munk Christiansen.

»Sådan noget pænt, rundt, smukt og langsigtet som god regeringsførelse kommer ofte i karambolage med den daglige politik, de mange snubletråde, løsninger, der haster, og frister, der klemmes. Så vinder dagen og vejen over de gode hensigter,« som han siger.

Et tredje løfte fra regeringen drejede sig om, at den ville respektere henstillinger fra Folketingets kontrollanter – Ombudsmanden og Rigsrevisionen – og at disse skulle have adgang til »relevante dokumenter«.

Ifølge Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen har der ikke været »nogen problemer« med hverken det ene eller andet.

Helt gnidningsfrit har det til gengæld ikke været i relationen mellem regeringen og Rigsrevisionen. Snarere tværtimod. Faktisk udviklede det sig til en spektakulær magtkamp, da sidstnævnte ville grave i den såkaldte solcellesag.

Sagen drejede sig om, hvordan lovsjusk i Klima­ministeriet havde ført til en ekstraregning på hundredvis af millioner kroner i forbindelse med den nye solcellelov. Et hul i loven, som daværende klimaminister Martin Lidegaard (R) kendte til, men som han undlod at informere Folketingets partier om, inden de stemte for loven. Lidegaard fik en næse, men miseren stoppede ikke der. For Rigsrevisionen ønskede at grave sig dybere ned i sagen, og det passede på ingen måde regeringen.

Så i et opsigtsvækkende brev til Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), bekendtgjorde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), finansminister Bjarne Corydon (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og socialminister Annette Vilhelmsen (SF), at det efter deres opfattelse lå udenfor Rigsrevisionens virkefelt at beskæftige sig med lovforberedende arbejde.

Folketinget endte med at sætte foden ned over for regeringen. Men selv om topministrene afviste, at deres forsøg var i strid med regeringsgrundlaget, så var det »diplomatisk udtrykt« et »spagfærdigt forsøg« på ikke at leve op til regeringsgrundlaget, mener formanden for statsrevisorerne siden 1998, Peder Larsen (SF).

Det samme var det i hans øjne, da Skatteministeriet ikke ville give Statsrevisorerne en forvaltningsrevision af Skat, fordi de, med Larsens ord, »havde travlt med at rette op på alle deres møgsager«.

»Jeg må konstatere, at der har været forsøg på at indskrænke undersøgelser,« lyder det fra Peder Larsen. Han tilføjer, at der var problemer af samme karakter under den tidligere VK-regering.

Men det frikender ikke den nuværende, fordi den netop slog sig op på at være bedre, mener Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, der har sæde i Folketingets Præsidium.

»Det, der er mest alvorligt, er den lukkethed, der er. At man beskytter sig bag ministeriets mure. Der er en utilgængelighed, synes jeg, som er helt utilstedelig,« tilføjer Kjærsgaard.

Et fjerde løfte fra regeringen var, at de offentligt ansatte skulle sikres langt bedre muligheder for at ytre sig og råbe vagt i gevær om eventuelle problemer i centraladministrationen. Men da regeringens såkaldte whistleblower-udvalg i sidste måned fremlagde sine anbefalinger blev der – uden modstand fra regeringens repræsentanter i udvalget – ikke lagt op til at indføre ny forpligtende lovgivning om en whistleblower-ordning for offentligt ansatte.

Udvalget advarede direkte imod, at man ved lov pålægger offentlige myndigheder at oprette et uafhængigt nævn, som offentligt ansatte anonymt kan bruge til at informere om problematiske eller ligefrem ulovlige forhold på arbejdspladsen.

En undersøgelse fra 2014 viste ellers, at hver tredje medlem af Dansk Magisterforening kender til kritiske forhold på sin arbejdsplads »som offentligheden burde have kendskab til«.

Udvalgets betragtninger er nu i høring, men intet tyder på, at øvelsen ender med andet end løse anbefalinger om frivillige ordninger. Dermed kan regeringen heller ikke sætte hak ved den passus i regeringsgrundlaget.

Snarere tværtimod, mener FTF-formand Bente Sorgenfrey, der repræsenterer 450.000 ansatte – heriblandt landets sygeplejersker, lærere og politibetjente.

»Det er helt afgørende, at man får ændret lovgivningen, så offentligt ansatte ikke er nervøse for at ytre sig med fare for konsekvenserne. Det er klart, at jeg vil sige, at regeringsgrundlaget på det punkt ikke er opfyldt,« siger Bente Sorgenfrey.

 

Forrige fredag kom spørgsmålet om god regeringsførelse atter på dagsordenen, da Folketingets øverste ledelse, præsidiet, udtalte kritik af finansminister Bjarne Corydon, fordi han ikke vil give finansudvalget indsigt i de alternative bud, der var i forbindelse med det omstridte salg af Dong-aktier til Goldman Sachs.

Corydon gjorde nemlig gældende, at folketingsmedlemmer tidligere i hans øjne har brudt den fortrolighed, som oplysninger af den karakter omsvøbes af.

Men det er »utilfredsstillende, hvis en almindelig mistro til folketingsmedlemmers evne eller vilje til at iagttage fortrolighed generelt fører til en uvilje i regeringen og forvaltningen mod at give medlemmerne adgang til fortrolige oplysninger,« lød det skarpe modsvar fra præsidiet.

Blandt præsidiemedlemmerne er Enhedslistens Per Clausen. Også han sidder i dag tilbage med en følelse af, at det for så vidt angår god regeringsførelse »har været nogenlunde lige så utilfredsstillende under den nuværende regeringen som under den tidligere.«

»Behovet for større åbenhed forsvandt rimelig hurtigt, da man selv kom ind i ministerkontorerne. Det er skuffende. Jeg synes ikke, man kan sige, at der nu er kommet frisk luft over folkestyret i Danmark,« siger han.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få et interview med justitsminister Mette Frederiksen (S). Men i et skriftligt svar på kritikken af, at regeringen på lange stræk har svigtet kampen for bedre regeringsførelse, henholder hun sig til, at man har forbedret de gennemsnitlige høringsfrister.

Ifølge Mette Frederiksen er det både »glædeligt og tilfredsstillende«, at der i regeringens levetid, »hvad dette angår«, er sket en »markant forbedring«.

»Det har også været en klar ambition for regeringen, at andelen af spørgsmål fra Folketinget, som besvares rettidigt, skulle stige. Og selv om der stadig er plads til forbedring, er der også her sket en markant forbedring under denne regering,« tilføjer justitsministeren.