Regeringens egne jurister kan ikke sætte tal på effekten af paradigmeskiftet

Ifølge et regeringsnotat vil udlændingestramningerne i finansloven få en »mærkbar effekt«. Men embedsmændene kan ikke svare på, hvor mange opholdstilladelser der vil blive inddraget. »Det grænser til noget vrøvl,« siger tidligere departementschef.

Regeringens embedsmænd kan ikke svare på, hvor mange flere der vil blive hjemsendt som følge af de nye stramninger i finansloven, viser et notat. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) siger: »Der er ganske enkelt for mange faktorer, der gør, at man ikke kan sætte tal på.« Liselotte Sabroe

Finansminister Kristian Jensen (V) blev nærmest med det samme spurgt til det, da han fredag eftermiddag kunne præsentere en finanslov.

Det samme gjorde Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, der havde været sit partis topforhandler under de langstrakte forhandlinger i Finansministeriet.