Regeringen vil ungdomskriminalitet til livs med nyt udspil

Ungdomskriminaliteten falder, men vi skal stadig øge indsatsen mod de forhærdede ungdomskriminelle, lyder det fra regeringen, der onsdag fremlægger et nyt udspil. Men den kriminelle lavalder bliver ikke sænket.

Ungdomskriminaliteten falder, men vi skal stadig øge indsatsen mod de forhærdede ungdomskriminelle, lyder det fra regeringen, der onsdag fremlægger et nyt udspil. Men den kriminelle lavalder bliver ikke sænket. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Selvom ungdomskriminaliteten er faldet, er der behov for at sætte ind over for særligt hærdede ungdomskriminelle, lyder det fra regeringen, der onsdag fremlægger udspillet »En ungdom uden kriminalitet - Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde«.

Planen indeholder 11 punkter for, hvordan unge mennesker skal hjælpes ud af kriminalitet. Og selvfølgelig helst aldrig begynde på det.

Udspillet, der blev præsenteret af justitsminister Mette Frederiksen (S) og social- og integrationsminister Manu Sareen (R), indeholder blandt andet en plan om at oprette såkaldte Reaktionsråd i alle politikredse. Reaktionsrådene består af politifolk, de sociale myndigheder og kriminalforsorgen, hvis den unge er over 15 år gammel.

»Regeringen vil sikre, at børn og unge får den rigtige hjælp første gang, de træder ved siden af. Reaktionsrådene som skal skræddersy den reaktion, som er bedst egnet til det enkelte barn eller den enkelte unge. Vi styrker hermed den tidlige og forebyggende indsats og gør op med berøringsangsten,« siger Manu Sareen.

Til gengæld afviser begge ministre at ændre den kriminelle lavalder, som Venstre for eksempel ønsker.

»Vil ikke sænke den kriminelle lavalder. Vi vil ikke have børn ind i det almindelige retssystem. Vi vil ikke have et Danmark, hvor børn skal i fængsel,« siger Mette Frederiksen.

I stedet skal de unge deltage i for eksempel konfliktråd.

»Børn og unge, som begår noget kriminelt, skal opleve, at deres handlinger har konsekvenser for både ofrene og samfundet. De skal stilles til ansvar for deres handlinger og hurtigt mærke, at deres handlinger har en konsekvens. Fundamentet for regeringens retspolitik er en balance mellem forebyggelse, straf og resocialisering, og for mig at se er vi først for alvor hårde mod kriminalitet, når vi er hårde ved dens årsager. Det gælder ikke mindst, når vi taler om børne- og ungdomskriminalitet,« siger justitsministeren.

Derudover lægger regeringen op til, at de 13-17-årige skal gøre skaden god igen gennem øget brug af ungepålæg, hvor unge eksempelvis bliver sat til at samle affald i den boligforening, hvor de har lavet hærværk, for på den måde at betale tilbage til fællesskabet.

Udspillet skal finansieres på finansloven for 2016, som skal forhandles efter sommerferien.