Regeringen vil tilbyde unge udlændinge dansk pas per automatik

Unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark og har bestået folkeskolens afgangsprøve, skal fremover have lettere og hurtigere adgang til dansk statsborgerskab. Regeringen har et lovforslag klar, der skal træde i kraft til sommer.

Hvis unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, består folkeskolens afgangsprøve og har holdt sig på den rigtige side af loven, skal de fra næste sommer per automatik kunne få dansk statsborgerskab, skriver Berlingske.

På den måde slipper de for at skulle igennem danskprøve og statsborgerskabsprøven – og det bliver både enklere og mindre tidskrævende for dem at få det rødbedefarvede danske pas i hånden.

Regeringen sendte i sidste måned et lovforslag i høring, der skal sikre den lettere adgang til statsborgerskab for udenlandske unge – er de født i Danmark, og lever de op til de få betingelser, der er opstillet, vil de kunne erhverve indfødsret alene ved at afgive en skriftlige erklæring. De skal derfor ikke tildeles indfødsret på en lov vedtaget af de folkevalgte politikere i Folketinget, som det ellers er tilfældet for »nye statsborgere«.

Retsordfører, og formand for Folketingets retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), forventer, at det endelige forslag vil blive fremsat lige efter jul, og hun understreger, at den kommende lovændring sender et vigtigt signal.

»Det er en måde at anerkende de her børn og unge, der er født og opvokset i Danmark og føler sig lige så danske som alle andre børn og unge. Som led i integrationen er det et godt middel til give en belønning for at have været igennem skolesystemet og har klaret sig godt,« siger hun.

I foråret 2013 indgik regeringen og Enhedslisten en aftale om at bløde op på reglerne for at tildele dansk statsborgerskab, herunder at udskifte VKOs indfødsretsprøve ud med en ny statsborgerskabsprøve med mere fokus på det moderne danske samfund og mindre fokus på historisk viden. Kravene til danskkundskaber blev også lempet.

I kølvandet på aftalen beklagede Enhedslisten imidlertid, at regeringen endnu ikke var klar til at levere i forhold til de unge udlændinge, født og opvokset her i landet. Partiets udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), understreger, at det nye lovforslag nu skal granskes i detaljen, men hun forventer, at Enhedslisten er klar til at lægge stemmer til.

»Vi taler om børn og unge, som er danske, for de er født og opvokset her i landet, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, at de automatisk kan få et statsborgerskab, fremfor at de skal gå op til alle mulige prøver og i øvrigt bruge penge på det for at bevise, at de er danske,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun undrer sig imidlertid over kravet til, at de unge skal have bestået folkeskolens afgangsprøve.

»Regeringen kritiserede jo selv højrefløjens udlændingepolitik for uddannelsessnobberi, og de her børn og unge bliver vel ikke mindre danske af, at de måske har haft indlæringsvanskeligheder eller haft problemer med at læse eller regne,« siger hun og efterlyser samtidig, at regeringen følger op på et andet løfte i regeringsgrundlaget, nemlig at åbne op for dobbelt statsborgerskab.

Regeringens forslag møder til gengæld klar modstand hos Dansk Folkeparti, der ikke blot kalder det overflødigt, men også kritiserer, at tildelingen af statsborgerskab tages væk fra Folketinget.

»Allerede i dag er der mulighed for at dispensere fra danskkravet, hvis man er født i Danmark og har bestået eksamen i folkeskolen, så jeg opfatter det her som en unødvendig lempelse, som alt andet lige gør det unødvendigt nemt at få statsborgerskab. Vi synes som udgangspunkt, at hvis man ønsker dansk statsborgerskab, skal man leve op til nogle krav, og der er også noget principielt i, at det er Folketinget, der tildeler statsborgerskab, og det ikke bare bliver en administrativ beslutning,« siger Martin Henriksen (DF).