Regeringen vil tage 13 mia. kr. fra lejerne: »Det er simpelthen ikke rimeligt«

Det er en kamp om penge og ideologi.

Regeringen lægger med et nyt lovforslag op til, at staten trækker sig længere ud af den almene boligsektor. Helt konkret har regeringen set en mulighed for at sende sine udgifter i forbindelse med det almene boligbyggeri videre til Landsbyggefonden. Det er den fond, lejere betaler ind til for blandt andet at sikre renovering af boligerne i fremtiden.

I forbindelse med udspillet mod parallelsamfund har regeringen således i et lovforslag listet en regning på 13 mia. kr. til Landsbyggefonden ind i folketingssalen og bliver i den forbindelse beskyldt for at »spille hasard« med fondens økonomi med den konsekvens, at huslejen stiger for lejerne i almene boliger.

Forslaget møder massiv kritik fra eksperter, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der stiller sig tvivlende over for at støtte forslaget.

»Vi er grundlæggende meget bekymrede over det, regeringen foreslår. Tiden er ikke inde til det ideologiske opgør, som regeringen kommer med her,« siger Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti: »Vi synes, at vi ved nok om det her til at kunne sige, at regeringens vurdering ikke kan holde hjem.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) garanterede i denne uges spørgetime, at huslejen ikke ville stige. Men det er helt urealistisk set i lyset af lovforslaget, siger Bent Madsen, der både er direktør i BL – Danmarks Almene Boliger og i Landsbyggefonden.

»Man bruger udspillet mod parallelsamfund til at pakke et dødbringende våben ind i beboernes opsparing,« siger han.

De 13 mia. kr. kommer i tilgift til, at regeringen til renovering af ghettoer vil bruge 12 mia. kr. af Landsbyggefondens pulje på 21 mia. kr. Det kan betyde, at flere andre renoveringsprojekter, som for eksempel indsats mod skimmelsvamp, sættes i stå.

Vil hæve tilbagebetaling af rentestøtte

For at forstå baggrunden for kritikken af regeringens forslag skal man kaste et blik på finansieringen af de almene boliger.

Staten yder økonomisk støtte til renter på boligselskabers lån, som bliver optaget til at bygge lejligheder. Landsbyggefonden betaler til gengæld en del af den støtte – 25 procent – tilbage til staten. Og her mener regeringen, at fondens tilbagebetaling kan hæves fra de nuværende 25 procent til 100 procent – og det endda med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at regeringen på længere sigt vil have trukket sig længere ud af sektoren.

Scenariet er ifølge regeringen muligt, fordi dens beregninger viser, at der vil være 60 mia. kr. i Landsbyggefonden i 2050. Ifølge regeringen vil det koste fonden 13 mia. kr., hvis tilbagebetalingen hæves til 100 procent, og således bør der være rigeligt med penge tilbage i Landsbyggefondens kasse.

Men scenariet med de 60 mia. kr. forudsætter, at der ikke sættes penge af til løbende renovering af den almene boligsektor efter 2020, ligesom der heller ikke vil blive givet bevillinger til boligsocial indsats, som blandt andet skal styrke fællesskabet i områderne.

Desuden er en vigtig detalje, at Landsbyggefondens økonomi er tæt knyttet til realrenten. Stiger den frem mod 2050 fra sit nuværende historisk lave niveau på 1,5 procent, samtidig med at tilbagebetalingen til staten hæves til 100 procent, kan Landsbyggefondens pengekasse risikere at ende med et minus i omegnen af 40 mia. kr.

Et »sindssygt alvorligt« scenarie, siger Bent Madsen og tilføjer, at det vil betyde huslejestigninger, så de løbene renoveringer fortsat kan sikres.

»De beslaglægger de penge, som lejerne selv har betalt ind til renovering af boligerne. Man risikerer at tømme Landsbyggefonden, for det er en meget stor regning. Så er huslejen nødt til at stige,« siger Bent Madsen.

»Hviler på muntre forudsætninger«

Regeringens scenarie lyder også helt forkert ifølge direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen: »Jeg mener, det er urealistisk. Jeg køber den ikke. Beregningerne hviler på nogle ret muntre forudsætninger, men i virkelighedens verden ved vi godt, at der kommer et enormt efterslæb med renoveringer, og det kan betyde, at huslejepriserne stiger.«

De renoveringsbehov kan den enkelte boligforening ikke løfte uden støtte fra Landsbyggefonden, siger han.

Ligeledes undrer forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut Hans Thor Andersen sig over regeringens forslag.

»Staten har i stigende grad trukket sig ud og i stedet forgrebet sig på Landsbyggefonden og brugt pengene til andre formål end det, der er fondens primære opgave, hvilket er renovering,« siger Hans Thor Andersen og understreger, at pengene er sparet op af lejerne i god tid til at kunne håndtere større bygningsrenoveringer som eksempelvis bygningsfejl.

»De penge har regeringen trukket ud og brændt af på andre formål, og det er det her endnu et eksempel på,« siger Hans Thor Andersen.

Regeringen har desuden regnet med, at der blot vil blive bygget 3.000 almene boliger i de kommende år – næsten 2.000 færre end de seneste år – som Landsbyggefonden skal yde støtte til opførelsen af.

Grundlæggende uretfærdigt kalder formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen regeringens forslag.

»Regeringen vil med det forslag ligefrem tage penge ud af Landsbyggefonden og finansiere noget, som slet ikke har med lejerne at gøre. Det er endnu mere problematisk end det, der allerede har været fremme om de 13 milliarder til ghettoerne,« siger Mette Frederiksen.

Er det ikke rimeligt, at den almene boligsektor kan stå på egne ben?

»Mange af os kommer til at bo i alment (byggeri, red.) på et tidspunkt – for eksempel i en ældrebolig. Derfor er det rimeligt, at vi alle er med til at betale til den. Det, der burde være en fælles opgave, bliver lagt over på dem, der bor alment. Det er simpelthen ikke rimeligt.«

Konsekvensen vil ifølge Mette Frederiksen enten være stigende husleje eller manglende renovering af boliger, som blandt andet står med udfordringer som skimmelsvamp.

Kan du nikke ja til en aftale, hvor procentsatsen hæves til 100 procent?

»Det ser meget svært ud. Der er meget godt i ghettoplanen, men jeg råber op nu og siger, at det ikke er rimeligt, at landets lejere betaler regningen. Så må forhandlingerne gå i gang.«

Bekymring hos DF

Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl er ligeledes bekymret for, at de almene boliglejere skal »finansiere regeringens ghettoplan«.

»Det virker, som om regeringen har fundet en – synes den selv – meget let måde at finansiere hele sin ghettoplan på,« siger han.

»Vi har baseret en stor del af vores boligmasse i forhold til de ældre på, at der er almene boliger at få. Sådan noget vil vi have sikkerhed for kan løftes i forhold til tilbagebetaling af ydelsesstøtten.«

Det har ikke været muligt for Berlingske at få et interview med transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA). I en skriftlig kommentar via sin presseafdeling skriver han:

»Fonden skal lette overgangen til selv- finansiering af det almennyttige byggeri, og efterhånden som fonden gennem indbetalingerne fra selskaberne får en større formue, så skal statens udgifter mindskes. Det er der nu råderum til, fordi der er betydelige midler i fonden i de kommende årtier.«

Ole Birk Olesen fortsætter:

»Vi forhandler netop nu med Folketingets partier, men regeringens forslag vil ikke medføre ændringer af huslejeniveauerne i den almene boligsektor. Huslejen udgøres af en fast beboerbetaling svarende til 2,8 pct. af nybyggeriets anskaffelsessum. Det ændres der ikke ved.«