Regeringen vil styrke erhvervsuddannelser

Interessen for erhvervsuddannelserne daler blandt de unge, og deres forældre ser hellere, at de tager en studentereksamen. Regeringen går nu målrettet efter at styrke erhvervsuddannelserne.

Foto: BJARKE ØRSTED
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den rødhvide studenterhue trækker mere i de unge end tømrer- og frisøruddannelsen, og det er et stort problem. Regeringen vil nu sætte massivt ind for at sikre en styrkelse af erhvervsuddannelserne, fortæller Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn.

- Vi vil afsætte 800 millioner kroner til at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Derudover skal vi sørge for at sikre praktikpladser til de unge, for det er en voldsom barriere, at de ikke får en uddannelsesgaranti, når de starter på en erhvervsuddannelse, og så skal vi blive bedre til at fortælle de unge om de mange muligheder, en sådan uddannelse åbner for, siger han.

Udmeldingen kommer på baggrund af en ny undersøgelse, YouGov har foretaget for KLs nyhedsbrev Momentum, der kortlægger, hvilke ungdomsuddannelserne, danske forældre helst ser, at deres børn tager. Her fører den almene studentereksamen stort med 44 procent, mens kun syv procent foretrækker, at deres barn tager en erhvervsuddannelse.

Derudover viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at kun 20 procent af de elever, der blev færdige med folkeskolen i 2012, søgte ind på en erhvervsuddannelse, og det er et markant fald siden 2001, hvor hele 32 procent ønskede en erhvervsuddannelse. Omvendt er studenterhuen blevet mere og mere attraktiv, for i år søgte 75 procent en gymnasial uddannelse efter folkeskolen mod 59 procent i 2001.

- Det er nogle meget bekymrende tal. Jeg håber, at vi med vores styrkelse af erhvervsuddannelserne allerede i løbet af 2014 kan sikre, at langt flere unge mennesker og deres forældre finder erhvervsuddannelserne mere attraktive, siger Troels Ravn.

Ifølge Troels Ravn er det vigtigste en uddannelsesgaranti, men han understreger også, at det er vigtigt at sørge for bedre brobygning mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne, og det vil regeringen tage med i udspillet til det samlede løft af folkeskolen, der kommer i løbet af foråret. Det skal sikre, at erhvervsuddannelserne også er attraktive for de unge her og nu, så de ikke kun skal tænke langsigtet i form af jobgaranti og muligheder for videregående uddannelser.

- Det er rigtig fint, at gymnasierne er attraktive, men det skal erhvervsuddannelserne også være. Der mangler noget viden og erfaring i folkeskolen, så vi vil gennem uddannelsesvejledningen sørge for, at det gøres klart for de unge, at en erhvervsuddannelse for mange er et fint - og i nogle tilfælde bedre - alternativ til gymnasiet, siger han.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har nedsat et erhvervsuddannelsesudvalg med repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere, der har til opgave at give deres bud på, hvordan erhvervsuddannelserne styrkes, for Danmark har ikke kun brug for akademikere i fremtiden.

- Man skal huske, at Danmark er et produktions- og videnssamfund. Det er lige præcis den kombination, der gør, at vi er et rigt land. Hvis vi bare tror, at vi er et videnssamfund, har vi skudt os selv i foden i forhold til, hvordan vi skaber vækst i Danmark, siger ministeren til Momentum.