Regeringen vil skærpe kravene til udenlandske ægtefæller

Regeringen vil stramme reglerne for familiesammenføring for folk, der vurderes at have ringe muligheder for integration. DF vil også have flygtninge omfattet af reglerne. Socialdemokraterne er klar til at indgå samlet udlændingeaftale.

»Der er for mange familiesammenførte, som ikke bliver en reel del af det danske samfund, og som bidrager for lidt,« siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er du blevet gift med en amerikaner, som har en god uddannelse og en længere erhvervserfaring? Så kan du godt få ham eller hende til Danmark.

Er du til gengæld blevet gift med en brasilianer, som hverken har uddannelse eller erhvervserfaring? Så kan du ikke.

Sådan er hovedlinjerne i et nyt udspil fra regeringen, som lægger op til markante stramninger af reglerne for familiesammenføring.

Konkret vil regeringen opdele folk i to grupper: De, der er »integrationsegnede«, skal have lettere ved at komme til Danmark. Og dem, der kun er »potentielt integrationsegnede«, skal have sværere ved det.

For at afgøre, hvem der er hvad, vil regeringen opstille fire kriterier. Lever du op til tre af disse kriterier, undgår du stramningerne, ligesom du ikke vil blive omfattet, hvis du i »særlig grad« lever op til to af dem.

De fire kriterier er, om du har erhvervserfaring, en uddannelse, om du kan et af de nordiske sprog, tysk eller engelsk, og om du til sidst har andre egenskaber, der kan fremme din integration såsom frivilligt arbejde i dit hjemland.

Lever du ikke i tilstrækkelig grad op til kriterierne, vil regeringen stille skærpede krav, før en familiesammenføring kan gennemføres.

Blandt andet vil regeringen hæve kravene til, hvor længe den herboende person, der ønsker at få sin ægtefælle til landet, skal have haft permanent opholdstilladelse i Danmark. I dag er kravet tre år, og det foreslår regeringen hævet til seks år.

For mange bidrager for lidt

Regeringen vil også skærpe det såkaldte tilknytningskrav.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forventes stramningerne at føre til, at 500 færre personer hvert år vil få opholdstilladelse gennem familiesammenføring, og at staten vil kunne spare i omegnen af 100 mio. kr.

»Der er for mange familiesammenførte, som ikke bliver en reel del af det danske samfund, og som bidrager for lidt. Det ønsker jeg at gøre op med, for det er et helt grundlæggende princip, at skal man familiesammenføres, så er det, fordi man vil Danmark,« siger Inger Støjberg.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

For et år siden vakte hun opsigt, da hun talte for strammere udlændingeregler, der særligt skulle ramme indvandrere fra ikke-vestlige, muslimske lande.

Denne gruppe vil blive hårdest ramt af de nye stramninger, siger ministeren:

»Skal man stille det firkantet op, vil jeg tro, at den gruppe får sværest ved at leve op til kravene. Men dermed ikke sagt, at du ikke kan komme hertil fra eksempelvis Gambia, hvis du har en høj uddannelse, taler et godt engelsk og i øvrigt har noget erhvervs­erfaring«.

Under den tidligere regering blev reglerne for familiesammenføringer strammet for flygtninge, der ikke er individuelt forfulgte.

Folk med flygtningebaggrund vil dog ikke blive berørt af regeringens nye stramninger – medmindre altså Dansk Folkeparti får sin vilje.

For støttepartiet er netop dét nemlig et centralt krav, siger udlændingeordfører Martin Henriksen, som vil udvide den tidlig­ere regerings stramninger til at omfatte alle flygtninge.

»Ønsker man at begrænse antallet af familiesammenføringer, så er det meget svært at komme uden om folk med flygtningestatus,« siger han.

Socialdemokraterne vil forhandle

Stramningen af familiesammenføringsreglerne er en af fem stramninger, regeringen med finansloven vil lave af de danske udlændingeregler.

Regeringen vil for eksempel også stramme reglerne for at få permanent opholdstilladelse, ligesom den vil sætte udlændinge, der har boet i Danmark i mere end syv af de seneste otte år, markant ned i ydelse.

Det sidste har Socialdemokraterne store problemer med, fordi partiet frygter, men de øvrige tiltag fra regeringen er partiet til gengæld venligt stemte over for.

Men fra Inger Støjberg lyder det nu, at man grundlæggende skal kunne acceptere alle stramningerne fra regeringen, hvis man vil med i en aftale om stramninger på udlændingeområdet.

Med et nyt udlændingeudspil erklærer Socialdemokraterne sig villige til at forhandle om netop integrationsydelsen som led i en samlet aftale.

»Vi er åbne over for at diskutere ydelser, men vi vil ikke acceptere det, som ligger nu. Vi er villige til at flytte os, men det må regeringen også være,« siger Socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen, og fortsætter:

»Hvis Inger Støjberg vil have en bred aftale, er det rigtig godt. Men jeg håber ikke, det her er ren taktik, så hun kan få os smidt ud af forhandlingerne for at føre blokpolitik, som hun plejer«.

»Det er helt uacceptabelt«

Socialdemokraternes tidligere regeringspartner, Det Radikale Venstre, er dog arg modstander af regeringens stramninger. Også det nye udspil på familiesammenføringsområdet.

»Man opstiller nogle meget snævre kriterier for, hvad det vil sige at være dansker, som jeg ikke vil presses ned i. Det er helt uacceptabelt,« siger partiets udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen.

Regeringen vil i dag indkalde partierne til forhandlinger om stramningerne på udlændingeområdet.

Berlingske retter: I artiklen skrev vi tidligere, at regeringen vil hæve kravet til, hvor længe den herboende person, der ønsker at få sin ægtefælle til landet, skal have haft permanent opholdstilladelse i Danmark, fra tre år til 10 år. Det rigtige er fra tre år til seks år.