Regeringen vil sende ekstra regning på 1,4 milliarder til hovedstaden

Kommuner i og omkring hovedstaden skal betale flere milliarder til kommuner i primært landområdet.

 

Regeringen vil flytte 1,4 milliarder kroner yderligere fra kommuner i hovedstadsområdet mod kommuner i resten af landet, særligt i landområder.

Københavns Kommune skal i kroner og øre bidrage mest til udligningen, mens kommunerne Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør tilsammen skal betale 0,6 mia. kr. til kommuner, »som har det økonomisk svært«.

Det har regeringen fremlagt på et pressemøde i Finansministeriet torsdag formiddag.

»Forskellene mellem land og by er blevet for store. De forskelle ønsker regeringen at udligne,« siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

I forvejen bidrager de samme kommuner med omkring otte milliarder kroner til udligning ifølge tal fra Vive.

30 såkaldt yderkommuner får samlet set 950 mio. kr. tilført, herunder Lolland, Langeland, Guldborgsund, Tønder, Vesthimmerland og Frederikshavn.

Andre 24 øvrige kommuner får i alt tilført 250 millioner kroner ekstra.

Ikke mindst kommuner i Syd- og Vestsjælland, der har mange socialt udsatte borgere, bliver tilført flere penge.

Regeringen har valgt ikke at fortælle, hvad hver enkelt kommune enten skal betale mere eller får i ekstra udligning. Det vil sige, at kommuner og borgere på trods af, at statsminster Mette Frederiksen (S) allerede tirsdag aften præsenterede sine tanker om udligning, stadig ikke kan få at vide, hvad det konkret vil betyde for dem.

Men ændringen i udligningen mellem land og by og øst og vest handler om, »at de bredeste skuldre må bære de tungeste byrder,« siger fungerende finansminister Morten Bødskov (S).

»Det drejer sig om selve indretningen af vores velfærdssamfund, hvor vi som socialdemokrater mener, at der er brug for mere retfærdighed« siger Morten Bødskov.

GRAFIK

Samlet omfordeling efter regeringens udligningsreform

Omfordelingen i den generelle udligning er beregnet inkl. den særlige kompensationsordning og opgjort i kroner pr. indbygger. Mørkegrønne kommuner modtager mest i udligning, mens røde kommuner er dem, der afgiver mest.

Hovedstadsudligning afskaffes

Som led i den øgede udligning, der skal flytte »flere penge fra by til land«, som der står i det udleverede materiale om udspillet, vil regeringen ændre en række ordninger i det ret så komplicerede udligningssystem.

Bl.a. vil regeringen sløjfe den såkaldte hovedstadsudligning, der i dag sender penge fra de mest velhavende hovedstadskommuner til de mindst velhavende.

Den udligning sker før landsudligningen og har ført til kritik af, at kommuner med større midler end landkommuner får en større udligning. Samtidig vil regeringen i en ny ordning give et målrettet tilskud til udsatte hovedstadskommuner stadig finansieret af de mere velhavende kommuner i og omkring København.

En milliard kroner øremærkes til udsatte yderkommuner. 500 mio. kroner af dem er ifølge regeringen nye penge fra staten, og resten finansieres af kommunerne selv.

Regeringen lægger også op til at indføre et knæk i selskabsskatteudligningen, så kommuner med store indtægter fra selskabsskatten skal udligne mere af de indtægter, ligesom regeringen vil øge kompensationen til kommuner med mange indvandrere.

Kommuner får lov til at hæve skatten

De 38 velstillede kommuner, som skal aflevere flere penge i kommunal udligning, kan som en kompensation få lov til at sætte skatten op, foreslår regeringen samtidig.

Kommunerne vil kunne beholde de ekstra skatteindtægter ved, at regeringen samtidig sænker bundskatten, så skatterne samlet set bliver holdt i ro.

Regeringen foreslår også, at kommuner, der får en stor gevinst ud af udligningsreformen, kan bruge en del af pengene på at sænke en måske høj kommuneskat, hvis de ønsker det.

Astrid Krag fastholder, at der er tale om stor omfordeling blandt kommunerne, selvom udspillet umiddelbart "kun" flytter 1,4 milliarder kroner fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner.

»Vi omfordeler mere, end vi har gjort i det nuværende udligningssystem. Vi sørger for, at landkommunerne og yderkommunerne får bedre mulighed for at levere velfærd. Det er kommuner, der har mange ældre borgere, førtidspensionister og færre arbejdspladser end andre kommuner, siger Astrid Krag.

Hverken Morten Bødskov eller Astrid Krag ville svare på, om det vil føre til svækket velfærd i de kommunber, der nu skal betale mere, hvis landkommunerne vælger at bruge de nye penge på at løfte den nære velfærd.

Som en del af budgetloven har kommunerne et loft over, hvor meget de samlet må bruge hvert år på løbende udgifter til f.eks. børneinstitutioner og skoler, og derfor betyder det i grove træk, at hvis en kommune øger sine udgifter til den løbende service, skal en anden sænke sin service med samme beløb.

Men om det bliver konseskvensen af udspillet, svarede de to ministre ikke på, da de blev spurgt.

Vil ændre styreform i de store byer

Som en del af udspillet bliver der også lagt op til en reform af styreformen i de fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Fremover skal de, modsat i dag, have mulighed for at samle den daglige administrative forvaltning i en samlet forvaltning, under borgmesteren, men stadig med rådmænd eller fagborgmestre.