Regeringen fremstiller øen Lindholm vidt forskelligt over for danske og udenlandske medier, og der bliver talt med to tunger, når den nye ø til udviste kriminelle udlændinge skal forklares.
Over for de danske vælgere har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) betonet, at forholdene for de anbragte skal være så restriktive som overhovedet muligt – men i udlandet skal fortællingen om det nye udrejsecenter være en helt anden, når danske ambassadører møder den udenlandske presse.