Det skal fremover være lovligt at rejse til hele Irak og dele af Syrien.
I hvert fald hvis det står til regeringen, der ønsker at ophæve indrejse- og opholdsforbud i Irak og dele af Syrien.
Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Der vil dog stadig være forbud mod at rejse til og opholde sig i Idlib-provinsen og Dayr AZ Zawr-provinsen i Syrien.
- Isil kontrollerer ikke længere territorium i Syrien og Irak. Men der er stadig områder, hvor Isil og andre militante islamistiske terrornetværk er til stede og nyder opbakning.
- På den baggrund vil vi justere i zonerne med indrejse- og opholdsforbud, så vi rammer fremmedkrigere, der hvor de søger til eller faktisk befinder sig og for eksempel benytter til ind- eller udrejse, udtaler justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i pressemeddelelsen.
/ritzau/