Regeringen vil ikke trodse EU i sag om farlige kemikalier

Det er ikke smart at gå imod EU-regler, mener regeringen, som derfor afviser at stå fast på det danske forbud mod ftalater, som EU-Kommissionen for nylig har underkendt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et forbud mod såkaldte ftalater, der var på vej til at træde i kraft i Danmark, bliver alligevel ikke til noget. Det står klart, efter at EU-Kommissionen har underkendt de danske særregler om fire ftalater, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Både Enhedslisten og de Konservative mener, at Danmark bør trodse EU og fastholde forbuddet, men det afviser regeringen.

»Vi vil stensikkert blive dømt, hvis vi fastholdt et forbud i strid med EUs regler. Derfor vil vi i stedet øge presset på EU-Kommissionen og på den nye kommissær,« siger Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen (S).

Heller ikke de Radikale mener, det er klogt at gå imod EU.

»Det er ikke særlig smart at gøre noget i strid med EU-regler,« siger miljøordfører Lone Loklindt (R).

Hun mener i stedet, man bør se på, hvilke dokumentationskrav der skal til, hvis et nationalt forbud skal blive til virkelighed.

Ifølge Lone Loklindt har Danmark også mulighed for at snige sig uden om EUs regler, hvis blot vi kan bevise, at vi har særlige udfordringer med ftalater her i landet.

»Det er muligt, at vores fertilitet er forringet endnu mere end i resten af EU, og så kan man måske sige, at vi på den måde har særlige forhold,« siger hun.

Kontorchef Henrik Søren Larsen fra Miljøstyrelsen, forklarer, at grunden til, at EU-Kommissionen underkendte forslaget om et forbud, er, at den fandt de danske scenarier for urealistiske.

»De syntes, vi var for forsigtige i vores tilgang. De mente blandt andet, at vi antog, at forbrugerne brugte flere plastikprodukter, end de fandt var realistisk, og at en for stor en del af de blødgørende stoffer forlod produkterne. De mente også, at de data, vi havde fra mennesker, var for gamle,« fortæller han.

Men vi bør ikke lade os skræmme af EUs afgørelse, mener de Konservative.

»Når det handler om hormonforstyrrende stoffer, må regeringen være villig til at sige: Jamen, så tager vi en sag ved EU-domstolene og finder ud af, om vi på den måde kan være med til at presse EU-systemet til at få et fælles forbud mod de her ftalater,« siger miljøordfører Charlotte Dyremose (K).

Hun får opbakning fra den anden ende af det politiske spektrum:

»Jeg er chokeret over, at EU går ind og stopper det, og jeg er skuffet over, at den danske regering i første omgang går ind og accepterer det,« siger Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen (Ø).

»Jeg synes, man bør fastholde forbuddet og så se, om nogen vil anlægge sag mod Danmark i den anledning,« understreger han.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) forsikrer, at hun presser på for, at det skal gå markant hurtigere med at få vurderet og reguleret stofferne i EU.

»Jeg har ikke opgivet hverken forbud eller anden regulering mod ftalater, og derfor har jeg bedt Miljøstyrelsen følge op på, om der er et nyt grundlag for danske ftalatregler, hvis EUs Kemikalieagenturs vurdering ikke fører til fælles EU-regler,« siger ministeren.

Som en del af kemikalieindsatsen er der afsat 92 millioner kroner over fire år til arbejdet for at påvirke kemikalielovgivningen i EU.