Regeringen vil have privatskoler til at tage ansvar for flygtningebørn

Landets private skoler må ifølge undervisningsministeren vælge, om de »ser sig selv som små isolerede enklaver« eller vil tage socialt ansvar. Skolerne er klar, men ser også barrierer.

Foto: Bax Lindhardt. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) opfordrer i en tid med »ekstraordinære« samfundsopgaver landets fri- og privatskoler til at tage socialt ansvar og optage flygtningebørn. Arkivfoto: Bax Lindhardt
Læs mere
Fold sammen

Lave klassekvotienter, høje karakterer – stærke værdier og socialt ansvar. Den får fuld gas, når landets fri- og privatskoler rekrutterer elever inden næste skolestart.

Nu tager regeringen privatskolerne på ordet: De må tage ansvar i flygtningekrisen og optage deres andel af de mange tusinde børn, der i år og næste år ankommer til kommunerne. I første omgang vil 700 flygtningebørn ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby »være et godt sted at starte«.

»De frie skoler er en del af et samfund, der står med en ekstraordinær opgave. Skolerne må spørge sig selv, om de ser sig selv som små isolerede enklaver - eller om de ser sig som en engageret og aktiv del af vores brede grundskolesystem. Jeg håber, at den enkelte bestyrelse på de frie skoler vil påtage sig opgaven,« siger Ellen Thrane Nørby.

Landets 337 friskoler og 146 privatskoler bestemmer selv, hvilke børn de optager. En række skoler har til undervisningsministerens glæde allerede rakt hånden op, men regeringen presser på for et større engagement. Så lige nu forhandles regeringen om en hensigtserklæring med Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening – der begge understreger, at man gerne deltager, men at det ikke er uden udfordringer.

»Mange skoler er proppet med elever, og mange steder er der lange ventelister, og så er det vanskeligt. Overvejelsen er jo, om flygtninge skal springe ventelisten over. Det er jo også muligt, at man kommer til at gå over den klassekvotient, man har meldt ud. Det skal hver enkelt skole tage stilling til,« siger Karsten Suhr, formand for Danmarks Privatskoleforening.

Friskoler vil have faste priser

Kommunernes Landsforening (KL) glæder sig over, at regeringen presser på.

»Der står i to-partsaftalen, at de private skoler skal inddrages. Så vi forventer, at staten tager fat i dem. Det vil være ærgerligt og urimeligt, hvis folkeskolen skal bære hele opgaven,« siger Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg og formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i KL.

Dansk Friskoleforening går fuldt ud ind for opgaven, men frygter prispres fra kommunerne.

»Friskolerne har en rolle at spille her. Men hvis prisen bliver for lav, kan det tvinge os til at bruge den ret, vi har til at sige nej. Mange kommuner har ledig plads på deres folkeskoler. Hvis kommunerne vil bruge friskolerne, kan jeg frygte, vi skal være billigere. Det kan skade kvaliteten, og det vil skolerne ikke være med til,« siger Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening.

Han giver et eksempel: En kommune med fem folkeskoler og tre frie skoler skal fordele et antal flygtningebørn:

»Det må være bedre for integrationen, at børnene bliver spredt ligeligt over alle skoler. Som forening siger vi, at vi er klar, hvis kommunerne vil betale, hvad det koster«.

Fri- og privatskolerne efterlyser faste priser og økonomisk tryghed i forhandlingerne med regeringen. Samtidig frygter skolerne kommunernes kommende mulighed for at lave undervisningstilbud uden for folkeskoleloven. Det kan føre til et fravalg af fri- og privatskoler, fordi kommunerne selv kan lave billigere tilbud, lyder bekymringen. Her vil privatskolerne stå af, vurderer privatskolernes formand Karsten Suhr, som også understreger værdiernes betydning for skolerne.

»Husk på, at det er forældrenes skoler«

»De frie grundskoler er værdibårne. Al vores samtale og dialog med forældrene baserer sig på, at man skal dele skolens værdier. Skolerne og bestyrelserne er optagede af, at hvis man deler skolens værdier, så bliver det en succes at gå der. I denne sammenhæng er der ikke tale om forældre, der træffer et aktivt valg om at sende deres barn på en fri skole. Det er ofte kommunen, der henviser barnet, og det giver en anden entré til skolen,« siger Karsten Suhr.

Han understreger, at det ikke må tages som udtryk for modstand:

»Mit indtryk er, at vores skoler meget gerne bidrager. Men jeg må også sige, at netop værdierne er et argument, vi møder, når vi taler med skolerne. Husk på, at det er forældrenes skoler. Ikke statens eller kommunens,« siger han.

Peter Bendix Pedersen fra Dansk Friskoleforening afviser, at friskolerne midt i flygtningekrisen vil beskytte eksempelvis deres høje gennemsnit eller lave klassekvotienter.

»Som formand for friskolerne kan jeg ikke tvinge den enkelte skole til at påtage sig opgaven. Men de vil næsten høre mig sige, at de skal gøre det. Det her er en stor samfundsopgave, som vi bør forpligte os på«.

Det lyder jo ansvarligt, men den enkelte skole kan jo bare sige nej?

»Jeg spiller højt spil, når jeg siger, at vi er forpligtet på opgaven. Mange skoler siger faktisk, at de gerne vil deltage, hvis blot vilkårene bliver gode nok. Men jeg kan ikke få skolerne til at trække penge op af lommen for at løse opgaven«.