Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Regeringen ønsker i fremtidens forsvar at målrette værnepligten mod konkrete bevogtnings- og sikringsopgaver.
Det fremgår af regeringens udspil til et nyt seksårigt forsvarsforlig, som statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterer onsdag.
De tre regeringspartier vil øge antallet af værnepligtige med cirka 500 årligt, og værnepligten skal fortsat være fire måneder.
Regeringen vil afholde sig fra at tvangsindkalde værnepligtige. I hvert fald så længe mindst 90 procent af behovet for værnepligtige er frivillige.
Det har været vigtigt for regeringspartiet Liberal Alliance, som i udgangspunktet helst vil af med værnepligten.
I dag melder omkring 98 procent af de omkring 4300 værnepligtige sig til at aftjene værnepligten frivilligt.
Desuden vil regeringen afsætte »dedikerede ressourcer« til at oplyse om og markedsføre værnepligten.
/ritzau/