Regeringen vil finde 4,5 mia. kr. mere til forsvaret efter pres fra Trump

Anført af forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er regeringen ved at finde ekstra 4,5 milliarder kroner til forsvaret efter pres fra den amerikanske præsident, erfarer Berlingske.

Regeringen med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i spidsen arbejder på højtryk for at finde flere milliarder til forsvaret. Arkivfoto: Malene Anthony Nielsen Fold sammen
Læs mere

Regeringenstoppen arbejder på højtryk for at tilføre det danske forsvar yderligere 4,5 milliarder kroner oven i det eksisterende forsvarsbudget. Det erfarer Berlingske fra flere centrale kilder.

Ud af de omkring 4,5 mia. kr. er halvanden mia. »nye penge«, mens de resterende tre mia. kr. kommer via en øvelse, hvor man flytter forsvarsrelaterede udgiftsposter fra andre områder over på forsvarsbudgettet.

Som Berlingske kunne skrive i sidste uge, føler regeringen sig nødsaget til at tilføre forsvarsområdet nye milliarder som følge af et massivt pres fra USAs præsident Trump for at bruge flere penge på forsvaret. Beslutningen er ifølge Berlingskes oplysninger godkendt af regeringens centrale koordinationsudvalg, men endnu mangler detaljer at falde på plads.

Travlheden skyldes, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) på et forsvarsministermøde i NATO midt i næste måned sammen med de øvrige medlemslande skal præsentere en plan for, hvordan man når målet om at bruge to pct. af BNP på forsvaret i 2024.

Udspillet kommer blot ét år efter, at et bredt flertal i Folketinget besluttede at tilføre et historisk stort milliardbeløb til det danske forsvar i et nyt forsvarsforlig. Med forliget vil Danmark efter planen årligt bruge 1,3 pct af BNP.

Med en tilførsel på 4,5 mia. kr. kommer Danmark op på at bruge 1,5 pct. af BNP.

Hjort: Man skal ikke underkende amerikansk pres

De 1,5 pct er således blevet et helt centralt mål for regeringen, efter at Tyskland forud for sidste års NATO-topmøde meldte ud, at man hævede sit relative bidrag til 1,5 pct. Noget tilsvarende forventes lande som Holland og Norge at gøre.

Alle er det lande, som Danmark ligger i læ af, og derfor er frygten, at Danmark efterlades i en ekstraordinært sårbar situation over for det amerikanske pres, hvis man ikke bruger flere penge på forsvaret.

Mandag besøgte Claus Hjort Frederiksen sin tyske kollega. I den forbindelse bekræftede Hjort Frederiksen, at man leder efter flere penge.

»Det er en opgave, vi ser på i øjeblikket. Der er både objektive behov, og så er der det amerikanske pres, som man jo ikke skal underkende,« sagde den danske forsvarsminister til Ritzau i forbindelse med besøget.

Gennem de seneste måneder har en arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet og Finansministeriet ifølge Berlingskes oplysninger finkæmmet statens budgetter for at se, hvorvidt man kan flytte forsvarsrelaterede udgiftsposter fra andre områder over på forsvarsbudgettet, for på den måde – uden at bruge flere penge – at kunne løfte forsvarsbudgettet.

Eksempelvis gransker man, om visse udgifter til sundhed, pension til forsvarspersonel, udviklingsbistand samt uddannelse, når en officer tager en civil uddannelse, kan føres under forsvarsudgifter.

Regeringen blev for et år siden sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de Radikale enige om et nyt forsvarsforlig, der tilfører yderligere 12,8 mia. kr. til forsvaret over de næste seks år. Med det afsæt vil forsvarsbudgettet i 2023 være øget med 4,8 mia. kr. om året til ca. 26,5 mia. kr.

Løftet kommer oven i de 57 mia. kr., som Danmark over de næste 30 år skal bruge på indkøb af nye kampfly.