Regeringen vil dyrke de dygtige gymnasieelever

Talentudviklingen skal styrkes på landets gymnasier. Det lægger regeringen op til i gymnasieudspillet, og det skal ikke kun gælde inden for naturvidenskab, men også i kreative fag.

21-årige Lise Ulvedahl Carlsen dyrker sin kreativitet på Talentskolen i Næstved. Det har sikret, at hun kan klare at studere fransk på universitetet, for når hun udfolder sit kreative talent, kan hun også koncentrere sig i andre fag. Foto: Sara Gangsted Fold sammen
Læs mere

Særligt dygtige gymnasieelever skal have en hjælpende hånd til at udvikle deres fulde potentiale.

Det lægger regeringen op til i sit gymnasieudspil, hvor der er fokus på talentpleje. For der er brug for, at de dygtigste bliver udfordret fagligt, så de kan blive endnu dygtigere, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

»Vi har brug for talent i Danmark, og vi har brug for dygtige unge, der vil være med til at lave fremtidens løsninger. Det kan være den nye kur mod kræft, tekniske opfindelser eller på det kreative område,« siger undervisningsministeren.

Derfor lægger regeringen op til, at elever skal kunne gennemføre dele af den gymnasiale uddannelse hurtigere og få tid til flere fag på højt niveau.

Alle talenter skal styrkes

»Vi lægger os ikke fast på, hvor mange A-fag man skal kunne tage, men vi lægger heller ingen begrænsning. Elever kan allerede tage flere A-niveaufag, og det ønsker vi at fremme og tilskynde til, at man gør. En mulighed er, at man kan tage nogle af A-fagene på kortere tid,« siger Ellen Trane Nørby og henviser til, at man i øjeblikket er i gang med forhandlingerne om gymnasiereformen, som Berlingske erfarer formodentligt bliver præsenteret i næste uge.

I øjeblikket skriger erhvervslivet efter flere tusind ingeniører og IT-specialister. Men regeringen ønsker ikke, at hele talentindsatsen skal lægges der.

»Vi har behov for at dyrke de allerdygtigste, hvad end det er den klassiske musiker eller den nye skuespiller,« siger Ellen Trane Nørby.

Dansk Erhverv håber dog, at især ét område bliver styrket af talentindsatsen nemlig unge med et iværksættergen.

Uddannelsespolitisk chef Mette Fjord Sørensen foreslår helt konkret, at det skal være mere oplagt for forskellige gymnasielle uddannelser at samarbejde om talentindsatsen.

»Det giver nogle rammer, hvor det ikke kun er det akademiske talent, vi hylder, men også iværksættertalentet,« siger hun.

Er det vigtigt også at dyrke talenter inden for musik og billedkunst?

»De, der har den slags talenter, har i højere grad mulighed for at dyrke det i fritiden, men det skal vi også understøtte. Dog mener jeg, at det er vigtigere, at vi også dyrker talenter i forhold til erhvervslivets efterspørgsel. Der er jo ingen tvivl om, at vi har behov for folk inden for det naturvidenskabelige og sundhedsfaglige område. Her er der behov for et fokus,« siger hun.

I øjeblikket er kreative fag som billedkunst, musik eller mediefag obligatoriske på det almene gymnasium dog oftest kun som et C-fag, der afsluttes efter første gymnasieår. Elever kan til gengæld vælge musiklinjen, hvor de har musik som A-fag.

Kreativitet på arbejdsmarkedet

Men hvis unge skal rustes bedre til arbejdsmarkedet med den nye gymnasiereform, er det en god idé at sætte mere fokus på de kreative fag i gymnasiet. Det mener lektor og forsker ved DPU samt forfatter til bogen »Kreativitet – en dannelsesproblematik« Lars Greer Hammershøj.

Kreative fag kan have en afsmittende effekt på andre fag, så unge generelt bliver bedre til at tænke kreativt og innovativt, og det er der brug for, mener han.

»Det handler om at være kreativ, når du kommer ud på arbejdsmarkedet. Det kan man træne gennem fag som billedkunst,« siger han.

For når politikerne udarbejder den nye gymnasiereform, er det vigtigt at have for øje, hvor arbejdsmarkedet er på vej hen. Flere nye undersøgelser viser, at mange job vil blive overtaget af robotter, som kan klare alt, der kan formuleres i en algoritme. Det gælder alt fra samlebåndsarbejde til artikler i avisen, siger Lars Greer Hammershøj.

»Det er kreativiteten, vi skal leve af, for det kan robotter ikke programmeres til. Skal vi være bedre end robotterne, er vi nødt til at være mere kreative,« siger han.

På Talentskolen i Næstved er kreativiteten i fokus, og det gavner alle børn og unge, mener skoleleder Kathrine Olldag. Elever bliver generelt dygtigere i skolen, når de udfolder deres kreativitet, og hun ser, at unge med diagnoser som ADHD får bedre styr på tankerne, når de arbejder med kreative vinkler.

»Både elever med en diagnose, men også alle andre børn og unge har meget stor gavn af, at de får lov til at arbejde med kreative processer,« siger hun.

Det skyldes, at eleverne i kunsten kan prøve ting af og udfordre grænserne for, hvad de kan.

En af eleverne på Talentskolen, der har haft stor gavn af at dyrke sin kreativitet i fritiden, er 21-årige Lise Ulvedahl Carlsen. Hun læser fransk på universitetet, men havde i gymnasiet svært ved at koncentrere sig i timerne.

»Jeg kunne godt sidde stille i klassen, men i mit hoved var der en tankefest. Jeg kunne slet ikke strukturere det,« fortæller Lise.

Hun gik på musiklinjen på gymnasiet, men musik et par gange om ugen var ikke nok. Hun begyndte derfor på Talentskolen, hvor hun kunne dyrke kreative fag i sin fritid.

»Når jeg dyrkede min kreativitet, kunne jeg bedre koncentrere mig i andre fag og strukturere mine tanker. Jeg læser på universitetet nu, og det er jeg ikke sikker på, at jeg kunne klare lige så godt, hvis jeg ikke havde fået afløb for mit kreative talent samtidig,« siger hun.