Regeringen vil bruge formandskab til at sikre flere udvisninger af bandemedlemmer

Det skal i højere grad være muligt at udvise kriminelle udlændinge, herunder bandemedlemmer. Det vil regeringen arbejde for, når Danmark i november overtager formandskabet i Europarådet, forklarer statsministeren.

Bandekonflikten kastede også sin skygge over Venstres sommergruppemøde. Her forklarede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag på pressemødet, at regeringen arbejder på at udvise kriminelle udlændinge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Statsministeren har nået smertegrænsen. Kriminelle udlændinge skal ud af Danmark.

Et ønske, der ikke har været så let at efterkomme hidtil.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) har nemlig spændt ben for flere udvisninger af udlændinge, der har begået grov kriminalitet i Danmark. Årsagen har været de kriminelles tilknytningskrav til Danmark.

Lars Løkke Rasmussen (V) vil derfor udnytte Danmarks formandskab i Europarådet, der i sin tid vedtog konventionen, til at arbejde for en ny fortolkning af EMRK, så kriminelle udlændinge lettere kan udvises.

»Vi skal være skrappere til at få folk ud af landet, hvis det overhovedet kan lade sig gøre,« sagde statsministeren fredag på pressemødet i forbindelse med Venstres sommergruppemøde.

Et eksempel på det benspænd, fortolkningen af konventionen har givet, er sagen om Gimi Levakovic - i folkemunde kendt som »sigøjner-bossen«. Trods 28 domme kan Gimi Levakovic ikke udvises af Danmark med henvisning til tilknytningskravet. Blandt andet fordi han har boet i Danmark næsten hele sit liv.

Et andet og mere aktuelt eksempel er lederen af banden »Loyal To Familia« (LTF). Banden er en del af den bandekonflikt, der i øjeblikket har resulteret i flere skudepisoder i Danmark. LTF-lederen, Shuaib Khan, der har pakistansk statsborgerskab, har tidligere været idømt otte års fængsel.

Alligevel har det ikke været muligt at udvise ham - med henvisning til hans tilknytning.

Den type eksempler skal være fortid, hvis det står til statsministeren.

»Det er sådan set dér, at det hér initiativ omkring Europarådet giver rigtig god mening,« sagde Lars Løkke Rasmussen på pressemødet:

»Vi har brug for et stærkere internationalt samarbejde, så vi kan få en respekt omkring menneskerettighederne, der ikke rækker til, at vi beskytter dybt kriminelle.«

Ifølge Peter Starup, lektor i offentlig ret ved Syddansk Universitet, er det lettere sagt end gjort. Det indebærer nemlig, at den danske regering sammen med andre regeringer sender så kraftigt et politisk signal, at dommerne ændrer selve deres forståelse af menneskerettighederne.

»Dybest set handler menneskerettighederne om den enkelte dommeres fortolkning af dem – de er ikke mejslet i sten. Det er umuligt at sige, om dommerne vil lade sig påvirke. Der er i hvert fald dem, som mener, at dommerne mister deres uafhængighed og integritet, hvis de gør,« siger Peter Starup.

Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, er mere optimistisk på regeringens vegne.

»Vejen at er at tage det op i Europarådet og sende signalerne. Historiske set og i nyere tid har domstolen også lyttet til signalerne. Derfor må man også antage, at det vil have en effekt. Men det bliver ikke på meget kort sigt,« siger Jonas Christoffersen.

Det var efter pressemødet ikke muligt at få en uddybning fra Lars Løkke Rasmussen. Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen slår dog fast, at en eventuel ændring kan blive et af de værktøjer, som kan bruges i kampen mod bander.

»Vi vil gerne have muligheden for at sende mennesker ud af Danmark, som vi ikke ønsker her,« siger han og henviser til de tidligere domme.

Hvorfor tror I, at det kan lade sig gøre at ændre den fortolkning netop nu?

»Den talerstol, vi får som formand, er velegnet til at fremføre problematikken,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Hvad der konkret kan samle Europarådet i spørgsmålet om udvisning, og hvordan det i praksis skal påvirke domstolenes fortolkning, kan han dog ikke svare på.

Jeg har været i Mjølnerparken, hvor lederen af Brothas fortæller mig, at han er dansk statsborger. Hvordan skal en ny fortolkning hjælpe i den forbindelse?

»Det er klart, at det ikke kan hjælpe på en som ham. Men det kan hjælpe på alle dem, der ikke er statsborgere.«

Hvis Brothas leder ikke kan udvises, vil en ny fortolkning så virkelig gøre en forskel i kampen mod bander?

»Nej, men nu handler det om mange ting. Det er et ønske, der opstod som reaktion på det urimelige, der er i, at vi skal huse kriminelle udenlandske statsborgere.«