Regeringen vil bruge flere penge på forsvaret

Danmark skal nærme sig et forsvarsbudget på to procent af bruttonationalproduktet, som NATO ønsker, lyder det fra forsvarsministeren. DF og Konservative bakker op, mens LA er skeptisk.

Nyt køretøj til det danske forsvar skal forandre og bedre kampmulighederne for danske soldater i blandt andet afghanistan. Øvelse fra Oksbøllejren hvor første kompagni er i gang med at uddanne sig på det nye "infanterikampkøretøj". Fold sammen
Læs mere
Foto: benita marcussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er behov for at tilføre det danske forsvar flere midler, så Danmark nærmer sig NATOs ønske om, at hvert medlemsland bruger to procent af dets bruttonationalprodukt (BNP).

Det mener forsvarsminister Carl Holst (V), der vil tilføre landets væbnede styrker flere midler, når det nuværende forsvarsforlig udløber efter 2017.

»Med udgangspunkt i NATOs målsætning bliver vi nødt til at se på forsvarsudgifterne. Man er nødt til at erkende, at der skal flere ressourcer til, hvis man vil have et større internationalt engagement fra Danmarks side,« siger han.

Forsvarsministeren hæfter sig ved, at trusselsbilledet på kloden er anderledes, end det var for ti år siden.

Blandt andet i Irak og Syrien, hvor militante islamister fra Islamisk Stat (IS) spreder død og ulykke.

»Vi har i dag en terrororganisation som Islamisk Stat, som ingen havde ret meget kendskab til for ti år siden. Vi kan heller ikke forudsige, hvad trusselsbilledet er om ti år. Derfor er det vigtigt at have et forsvar, der er klar til at tage fat om den fjende eller trussel, der opstår. Det kræver et forsvar, der har ressourcer til at agere,« siger Carl Holst.

Samtidig åbner forsvarsministeren for, at der også kan ske effektiviseringer.

»Når forsvaret har et samlet budget på over 20 milliarder kroner, skal det være et løbende ledelsesmæssigt fokus at se på, om man kan effektivisere på nogle felter og samtidig tilføre andre områder nye penge,« siger han og peger på, at lignende øvelser er blevet gjort på sundhedsområdet.

Forsvarets økonomi ligger fast til og med 2017 på grund af det nuværende forsvarsforlig, hvor alle partier undtagen Alternativet og Enhedslisten indgår.

Både Dansk Folkeparti og de Konservative er klar til at bakke om at skyde flere penge i forsvaret fra 2018.

»Der er blevet skåret for meget. Det er de eksisterende dele af forsvaret, der mangler penge. Der er en for høj afgang fra forsvaret, og det er noget, der rammer os hårdt, fordi det tager lang tid at uddanne nye medarbejdere,« siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup (DF).

Hun bliver bakket op af sin ordførerkollega fra de Konservative, Rasmus Jarlov (K).

»Det er kerneopgave nummer ét at sørge for landets sikkerhed. I øjeblikket har vi et forsvar, der ikke har ressourcer nok til den opgave. På en lang række områder er der behov for nyt og mere materiel. Der er også behov for at ansætte flere til at klare opgaverne,« siger han og peger på, at partiet vil gå efter at få budgettet op på to procent af BNP.

I Liberal Alliance er man dog tilbageholdende med at ville poste flere penge i forsvaret.

»Vi vil gerne se på et forslag, hvor der er peget på finansieringen. Men vi vil gerne vide, hvem der betaler prisen. Vi mener ikke, at vi skal bruge penge, hvis der ikke råd til at få sænket skatter og afgifter,« siger partiets forsvarsordfører, Leif Mikkelsen (LA).