Regeringen vil binde værnepligtige til særstyrke i fem år

Regeringen lægger op til at udvide værnepligten med 500 mand om året og vil fremover indrette uddannelsen mod bevogtningsopgaver. Samtidig skal værnepligtige kunne indkaldes fem år efter endt tjeneste.

Flere værnepligtige og flere mand til livgarden. Det er nogle af brikkerne i udspillet til et nyt forsvarsforlig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Når de værnepligtige fremover har gået den sidste march, pudset den sidste støvle og afleveret militærtøjet tilbage efter endt tjeneste, vil deres forpligtelser over for forsvaret ikke være overstået.

I det udspil til et nyt forsvarsforlig, som regeringen præsenterede onsdag, lægges der op til at udvide værnepligten med 500 ekstra, frivillige rekrutter om året og samtidig ændre uddannelsen mod at kunne varetage bevogtningsopgaver.

Det skal sikre Danmark et beredskab til at bevogte lufthavne, forsyningsselskaber og anden vigtig infrastruktur. Det vil blive aktuelt, hvis Danmarks kommende internationale brigade på 4.000 mand – en anden del af regeringens udspil – bliver aktiveret og sendt til Østersøregionen. For at have tilstrækkelig mandskab vil regeringen derfor forpligte alle værnepligtige til at stå til rådighed fem år efter endt uddannelse, hvor de med kort varsel kan genindkaldes.

Og det møder sammen med udvidelsen af antallet kritik fra flere sider.

»Det lægger et unødvendig stort beslag på de unge. Hvis jeg skal være helt ærlig, så lugter det her af, at regeringen febrilsk har forsøgt at finde noget fornuftigt at bruge de værnepligtige til, fordi Dansk Folkeparti og de Konservative gerne vil have dem,« siger forsvarsordfører Martin Lidegaard (R).

Også Alternativet og Enhedslisten er skeptiske, og forsvarsordfører Eva Flyvholm (EL) kalder regeringens plan for de værnepligtige »en elendig idé«.

»At unge mennesker skal stå til rådighed i flere år tyder desværre på, at regeringen ikke har tænkt sig at rette op på den problematiske situation, at forsvaret nu varetager opgaver, der bør tilhøre politiet,« siger hun.

Socialdemokratiet er ikke afvisende, men ser udfordringer.

»Det er helt klart, at vi skal kigge på, hvor meget vi tvinger nogen til noget,« siger Henrik Dam Kristensen. Når de værnepligtige har aftjent i forsvaret, vil de overgå til den såkaldte totalforsvarsstyrke.

Truslen fra øst

Den har eksisteret siden 2005, efter at værnepligtsmodellen blev ændret. Her har værnepligtige skullet stå til rådighed i tre år, men modellen har aldrig fungeret i praksis, siger Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved København Universitet og militærekspert.

»Sagen er, at vi har haft den styrke uden rigtig at mene det, og der var ærligt talt ikke nogen, der vidste, om den fungerede. Nu prøver man en gang til at få totalforsvarsstyrken til rent faktisk at være en styrke,« siger han.

Han vurderer samtidig, at den udvidede værnepligt mest af alt er en afspejling af regeringens linje med at bruge militære styrker til bevogtningsopgaver som ved jødiske institutioner i København.

»Det er en naturlig forlængelse af den politik, og med de holdninger, der er til værnepligten hos Dansk Folkeparti og Konservative, så er vi nok ikke helt færdige med den diskussion,« siger Mikkel Vedby.

Forsker i sikkerhedspolitik og strategi ved Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen kalder planen for de værnepligtige en »udmærket ide«.

»Forsvaret har ikke haft problemer med at rekruttere, så regeringen foretager ikke et indgreb i folks liv på samme måde som tidligere,« siger han.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup har ikke noget problem med, at de værnepligtige skal stå til rådighed i fem år. For hende er det vigtigste, at der kommer endnu flere værnepligtige – helt op til 10.000 – som kan indgå i en decideret mobiliseringsstyrke.

»Vi vil gerne have, at cirka halvdelen af soldaterne er mobiliseringssoldater, som kun er inde, når der er brug for dem,« siger Krarup, der har flere værnepligtige som »det vigtigste« punkt i forhandlingerne.
Claus Hjort Frederiksen fortæller, at det er den øgede trussel fra Rusland, der har fået ham til at ændre værnepligtens fokus.

»I dag er NATOs grænse mod Rusland flyttet til mellem de baltiske lande og Rusland. Så i krisetid skal Danmark kunne være bagland for andre af NATOs tropper, og derfor skal vi bruge værnepligten til at varetage bevogtnings- og sikkerhedsopgaver,« siger han.

Han understreger, at værnepligtige kun genindkaldes i krigs- eller krisetid, og hvis NATO har indkaldt Danmarks internationale brigade.

Må de tidligere værnepligtige rejse ud af landet i de fem år for f.eks. at studere eller arbejde i et år?

»Selvfølgelig må de det. Det er ikke sådan, at vi vil forhindre almindeligt civilt liv, og de skal ikke registrere sig eller noget.«

Fem år er en lang periode, det kan jo være, at man i sin værnepligt eller efterfølgende er blevet modstander af militæret, hvorfor ikke gøre det frivilligt at være en del af registret?

»Man kan komme fri, hvis man f.eks. melder sig til hjemmeværnet. Så bliver man ikke overflyttet til totalforsvarsregistret,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Men det kunne jo være, man slet ikke havde lyst til at være en del af militæret længere?

»Jo, jo, men forsvaret er jo heller ikke helt vild med at få folk ind, der er modstandere af militæret,« siger Claus Hjort Frederiksen.