Regeringen vil afskaffe grøn milliardafgift

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) gør det nu klart, at regeringen vil afskaffe den omstridte PSO-afgift, som indbringer syv-otte mia. kr. om året. Den grønne omstilling skal finansieres på en helt ny måde fremover, lyder meldingen fra ministrene, der nævner højere skatter som en mulighed. S, DF og K er åbne over for forhandlinger.

Skatteminister Karsten Lauritzen og klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt lægger op til helt at afskaffe den såkaldte PSO-afgift. Fotograf Bo Amstrup fangede de to ministre ved kunstmuseet HEART i Herning. Fold sammen
Læs mere

Danmark skal også fremover være i front, når det handler om grøn omstilling. Men vi er nødt til at finde en helt ny måde at betale regningen på.

Sådan lyder meldingen fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) og klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V).

I et dobbeltinterview med Berlingske lægger de to ministre nu op til helt at afskaffe den såkaldte PSO-afgift, som i dag er en hjørnesten i finansieringen af den grønne omstilling af dansk energiforsyning.

PSO-afgiften betales af borgere og virksomheder over elregningen, og indtægterne fra afgiften bruges til at støtte blandt andet vedvarende energi såsom vindmøller. Frem mod 2020 ventes afgiften at indbringe mellem syv og otte milliarder kroner om året.

Tirsdag offentliggør regeringen dog en længe ventet analyse, som er blevet udarbejdet af flere centrale ministerier. Ifølge de to ministre peger analysen på en række problemer med PSO-afgiften, som får dem til at foreslå den helt afskaffet.

»PSO-afgiften er dyr og ineffektiv. Vi har længe ment, at de stigende udgifter er uholdbare, og nu står det lysende klart, at vi er nødt til at finde et alternativ. Derfor er regeringen klar til at tage et opgør med PSO-afgiften,« siger skatteminister Karsten Lauritzen.

PSO-afgiften blev oprindeligt indført i 1998 og har eksisteret i sin nuværende form siden 2005.

EU-Kommissionen har dog erklæret afgiften i strid med EU-reglerne, fordi udenlandske producenter af strøm ikke har adgang til den støtte til vedvarende energi, som indtægterne fra afgiften er øremærket til.

Derfor har det længe været en bundet opgave for regeringen, at den ved årsskiftet skal have et nyt system på plads. Her har regeringen grundlæggende to valgmuligheder:

Den ene er at ændre på det nuværende PSO-system, så udenlandske producenter får adgang til danske støttekroner.

Den anden er at afskaffe PSO-afgiften og flytte regningen for den grønne omstilling væk fra elregningen, så pengene i stedet skal findes på den finanslov, der hvert år fordeler vores fælles skattekroner ud til alt fra plejehjem og sygehuse til overførselsindkomster.

Nu har regeringen efter længere tids grublen lagt sig fast på, at den foretrækker den sidste løsning.

»En finanslovsløsning er, for mig at se, den bedste. Det vil fjerne den usikkerhed, som det skaber, at PSOen går op og ned til skade for dansk konkurrenceevne, og en afskaffelse vil derfor gøre os rigere som samfund og give danskerne billigere el,« siger klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt.

Højere skatter i spil

Størrelsen på PSO-afgiften afhænger af de udgifter, der er til den grønne omstilling. Og de udgifter er steget dramatisk i de senere år.

Årsagen er, at den normale markedspris for el er faldet markant, og det betyder, at den grønne strøm har haft brug for mere offentlig støtte.

Da et bredt flertal i Folketinget for fire år siden indgik en energiaftale, var forventningen, at PSO-udgifterne ville være på 39 mia. kr. i perioden 2012 til 2020. Men det tal er siden steget til 65 mia. kr. Over de næste ti år ventes udgifterne at være på 70 mia. kr.

Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan den grønne omstilling fremover skal finansieres, hvis den får flertal for at afskaffe PSO-afgiften for i stedet at flytte udgifterne på finansloven.

Men ifølge ministrene peger den analyse, som offentliggøres tirsdag, blandt andet på en model, hvor man finansierer regningen over skattesystemet – altså ved at hæve indkomstskatterne.

Den model vil ifølge Karsten Lauritzen indebære en forbedring af samfundsøkonomien på to mia. kr. og er derfor en af de muligheder, der kan komme i spil.

»Vi har ikke lagt os fast på, hvordan det skal finansieres – det vil regeringen senere konkretisere. Men det er jo en mulighed, som analysen peger på, og det er klart, at man som ansvarlig skatteminister forholder sig til, hvis man kan barbere regningen ned med to mia. kr.,« siger han.

Men vil den model ikke indebære, at danskerne skal betale en relativt større del af regningen, og at virksomhederne skal betale mindre?

»Vi har, som sagt, ikke lagt os fast på en model. Men det vil jo afhænge af, hvordan man konkret skruer sådan en omlægning sammen. Regeringen ønsker, at det skal være billigere at drive virksomhed, og at det samtidig ikke skal være dyrere at være dansker. Det vil man kunne få øje på i vores udspil,« siger skatteministeren.

Advarsel fra Klimarådet

Meldingen fra regeringen om at afskaffe PSO-afgiften kommer på trods af, at Klimarådet for nylig advarede mod netop den model. Klimarådet mener blandt andet, at elprisen vil stige igen, og at afgiften derfor også vil falde på sigt.

Samtidig advarede rådet om, at det kan skabe ustabile rammer for den grønne omstilling, hvis udgifterne kommer på finansloven og bliver en del af de årlige prioriteringer af samfundets ressourcer.

Adspurgt, om det ikke er en reel frygt, lyder klimaminister Lars Christian Lilleholts svar:

»Nu er det jo ikke sådan, at den grønne omstilling bliver som et F1-lån, hvor man går ind og kigger på det fra år til år. Selvfølgelig kan man på en finanslov lave aftaler, der strækker sig over en lang, lang periode – det gør vi jo også med investeringer i infrastruktur, sygehuse og kampfly,« siger han og fortsætter:

»Men det er klart, at energipolitikken så skal prioriteres på lige fod med andre ting. Det bliver ikke sådan, at energipolitikerne kan lukke sig ind i et rum for sig selv. Men jeg er sikker på, at den grønne omstilling fortsat vil have høj prioritet. Den kan sagtens tåle at blive vejet op mod andre ting på en finanslov.«

For nylig gjorde EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, det klart i dagbladet Børsen, at den nuværende PSO-afgift ikke nødvendigvis skal være fuldstændig afskaffet allerede fra 1. januar næste år, hvis den danske regering – hvad den nu gør – vælger den løsning på PSO-problemet.

Med andre ord åbnede Vestager for, at man kunne afskaffe afgiften over et par år, så man ikke fra den ene dag til den anden skulle finde hele finansieringen på finansloven.

Det er endnu uklart, om regeringen vælger den vej, eller om den vil afskaffe PSO-afgiften fuldstændig allerede fra årsskiftet.

Partier klar til forhandlinger

Hos Socialdemokraterne glæder klima- og energiordfører Jens Joel sig over, at regeringen »endelig er på vej ud af busken« med sine planer for de afgifter, der »står i vejen for den grønne omstilling«.

»Hvis regeringen indbyder til forhandlinger, vil vi møde op med to krav: Der skal være sikkerhed for den grønne omstilling hen over årene, og finansieringen skal være socialt balanceret. Hvis regeringen kan levere på de to punkter, udelukker vi ikke noget på forhånd,« siger Jens Joel.

Dansk Folkepartis klima- og energiordfører, Mikkel Dencker, er klar til at at afskaffe PSO-afgiften og er ikke afvisende over for at finansiere det med højere personskatter.

»Vi kan se, at der er nogle positive effekter ved at finansiere det på den måde, så det ligger os ikke helt fremmed,« siger han.

Også Det Konservative Folkepartis politiske ordfører, Mette Abildgaard, er positivt indstillet over for regeringens planer.

»Vi har aldrig været fortalere for, at PSO-afgiften skal finansiere den grønne omstilling, og det vil være en kæmpe skattelettelse for dansk erhvervsliv at afskaffe den. Så det lyder rigtig interessant,« siger hun, men tilføjer dog også, at »vi ikke må slække på de grønne ambitioner«.

DI: Nej til højere skatter

Dansk Industri (DI) har længe argumenteret for en afskaffelse af PSO-afgiften, som ifølge direktør Tine Roed er »meget hæmmende for konkurrenceevnen«.

Derfor er hun positiv over for regeringens planer om at afskaffe afgiften og flytte finansieringen over på finansloven. Men hun advarer kraftigt mod at finde pengene gennem højere skatter.

I stedet mener DI, at det kan ske ved at reducere det offentlige forbrug og ved at afskaffe den såkaldte grønne check, som danskerne automatisk får på deres forskudsopgørelse.

»At hæve skatten på arbejde er ikke hensigtsmæssigt. Slet ikke når regeringen står foran en skattereform, som netop skal sænke skatten på arbejde. Der er mange andre veje at gå. Det afgørende for os er, at man finder finansieringen, så man fortsat holder fast i den grønne omstilling,« siger Tine Roed.