Regeringen: Vi vil ikke have russisk gasledning i Danmark – men det bliver svært at undgå

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har sikret sig opbakning til en ny lov, der skal være et værktøj for regeringen i kampen mod den russiske Nord Stream 2-gasledning, der skal føre gas gennem dansk farvand. Det er dog højst usikkert, om det vil bremse ledningen.

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil ændre dansk lovgivning, så Danmark fremover kan sige nej til at lade gasledninger løbe gennem dansk søterritorium. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Den danske regering vil kæmpe til det sidste mod den russiske Nord Stream 2-gasledning, der efter planen skal føres gennem dansk farvand sydøst for Bornholm.

Gasledningen har længe været en potentiel hovedpine for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), fordi regeringen egentlig ikke ønsker at lade mere russisk gas løbe gennem Østersøen.

For en uge siden blev hovedpinen en realitet, da Nord Stream 2-selskabet, der er ejet af det statskontrollerede russiske selskab Gazprom, formelt indgav en ansøgning til Energi­styrelsen om at miljøgodkende den 1.200 kilometer lange ledning.

Derfor vil regeringen nu etablere et nyt værktøj i kampen mod Nord Stream 2 og andre mulige russiske gasledninger i fremtiden. På et møde i Statsministeriet torsdag aften sikrede Løkke sig sammen med energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) opbakning fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de Radikale til en lovændring, som skal gøre det muligt at sige nej til at lade gasledningen løbe gennem dansk søterritorium.

Med den nye lov vil regeringen sikre, at det i fremtiden bliver muligt at sige nej til linje­føringer gennem dansk farvand, hvis udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn taler for det. I dag skal projekter blot leve op til dansk miljølovgivning for at få tilladelse.

»Det nuværende danske regelgrundlag giver ikke mulighed for, at man med sigte på bredere udenrigspolitiske hensyn kan sige »nej« til anlæg af transitrørledninger på sø­territoriet. Den konkrete sag har derfor givet anledning til at overveje, om det kunne være fornuftigt at give mulighed herfor,« oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Lars Christian Lilleholt vil dog endnu ikke svare på, om den nye lov skal bruges i sagen om Nord Stream 2.

En ubehagelig sag for Løkke

EUs målsætning er at blive mindre afhængig af russisk gas, fordi energipolitik også er udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men EU-Kommissionen har erkendt, at den eksisterende EU-lovgivning ikke kan forhindre rør­ledningen, da den kun bringer gas til EU og ikke rundt i EU.

Nord Stream 2 skal efter planen løbe parallelt med den eksisterende Nord Stream 1, og bliver planen realiseret, vil Rusland hvert år kunne sende 110 milliarder kubikmeter gas til Tyskland – dobbelt så meget som i dag. Det betyder også, at Ukraines rolle som hovedtransitland for russisk gas på vej mod EU – og de milliardindtægter, det giver landet – er i stor fare.

For den danske regering er sagen dermed ganske ubehagelig. Med et ja til ledningen kommer den til at skuffe sine venner i Ukraine, Baltikum og Østeuropa, og med et nej kommer regeringen til at lægge sig ud med Rusland og Danmarks vigtigste allierede, Tyskland, der ønsker gasledningen.

EU-Kommissionen forsøger nu at få et mandat fra EU-landene til at forhandle med Rusland om, hvilke regler der skal gælde for Nord Stream 2, og det bakker Danmark op om. Men det er en usikker vej, da Tyskland ikke umiddelbart ønsker nye regler.

Putins bedste værktøj

Udenrigsordfører Søren Espersen (DF) mener dog ikke, det er hensigtsmæssigt at deponere den opgave hos EU.

»Regeringen må vise, at den har mod og mandshjerte nok til selv at tage beslutningen og ikke bare gemme sig i EUs skørter. Vi bakker op, uanset om regeringen siger ja eller nej, og vi støtter også lovændringen. Vi har hele tiden ment, at der bare er tale om et almindeligt energiprojekt, men vi accepterer, at der er gået storpolitik i det på grund af forholdet til Rusland,« siger han.

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, mener, at lovændringen sender et »klart og vigtigt signal«, og han betoner samtidig vigtigheden af at forfølge det europæiske spor som det første, så Danmark ikke står alene.

»Al energipolitik er sikkerhedspolitik for Rusland. Det er et af de få instrumenter, Putin har i værktøjskassen og bruger meget offensivt. Oveni det har vi en politisk krise med Rusland, fordi Putin bestemt ikke arbejder i vores interesse i hverken Syrien eller Ukraine,« siger den tidligere udenrigsminister og fortsætter:

»Derfor er det svært at se logikken i, at vi på den ene side har sanktioner og arbejder for at dæmpe Ruslands indflydelse og så på den anden side ville styrke Putins økonomiske muligheder og dominans over det europæiske energimarked, hvis Nord Stream 2 blev etableret. Det hænger simpelthen ikke sammen.«

Danmark er folkeretligt forpligtet til at give tilladelse til gasledningen, hvis den går uden for vores eget søterritorium – cirka 22 kilometer ud for den danske kyst. I dansk søterritorium kan Danmark dog selv bestemme, hvis lov­givningen bliver ændret, så udenrigs- og sikkerheds­politiske hensyn må tages i betragtning, som regeringen nu lægger op til.

Men den nye lovgivning vil næppe stoppe projektet, da Danmark ifølge energi- og klimaministeren fortsat ikke vil kunne sige nej til at lade rørledningen passere nord om Bornholm i det såkaldte kontinentalsokkelfarvand uden for dansk søterritorium.

»En alternativ linjeføring er lige nu et rent hypotetisk spørgsmål. Men det er korrekt, at hvis man forestillede sig, at linjeføring gennem søterritoriet blev afvist, kan der søges om en anden linjeføring rundt om Bornholm – uden for søterritoriet – hvor Danmark er internationalt forpligtet til at give tilladelse, hvis de miljø- og sikkerhedsmæssige forudsætninger i øvrigt er opfyldt,« siger Lars Christian Lilleholt i en skriftlig kommentar.