Regeringen: Velstand stiger med 50 mia.

En lynafskaffelse af efterlønnen og en højere pensionsalder vil øge danskernes velstand med 50 mia. kr. i 2020, lover regeringen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når regeringen i dag præsenterer sin model for en afskaffelse af efterlønnen og en højere pensionsalder, vil det ske med et løfte om, at danskernes velstand stiger med 50 milliarder kroner i 2020. Det erfarer Berlingske Tidende.

»Højere vækst giver danskerne som privatpersoner råd til mere forbrug, og samfundet får bedre råd til offentlig service og velfærd,« hedder det i regeringens rapport, der har fået titlen »Vi kan jo ikke låne os til velfærd!«

»Det er altafgørende, at reformen er med til at sikre Danmarks økonomi, men der skal ikke herske tvivl om, at der naturligvis skal tages hånd om de mennesker, som er nedslidte og derfor har brug for hjælp,« lyder det fra arbejdsmarkedsordfører, Helle Sjelle (K).

Om løftet i velstanden på 50 milliarder kr. konkluderer regeringen, at det er ensbetydende med en højere økonomisk vækst på 0,4 procent af bruttonationalproduktet om året i perioden 2014-2020, sammenlignet med hvis regeringen ikke havde iværksat en tilbagetrækningsreform.

Berlingske Tidende erfarer samtidig, at regeringen lægger op til en lynafskaffelse af efterlønnen. Da regeringen samtidig sætter pensionsalderen i vejret vil det samlet set styrke de offentlige finanser med 18 milliarder kr. og ikke kun de 16 milliarder kr., regeringen tidligere har sagt, at efterlønnen koster statskassen.

Realistisk velstandsløft

Økonomiprofessor Michael Svarer, Aarhus Universitet, mener, at forudsigelsen om et velstandsløft på 50 milliarder kr. er realistisk.

»Det lyder som en stor effekt, men det er også en stor reform. Hvis man laver en vidtgående reform, så er der mange penge at hente. Derfor er der også basis for, at det giver en stor velstandsgevinst,« siger Michael Svarer.

Tidligere overvismand og formand for regeringens velfærdskommission Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er enig.

»Sådan en reform vil klart virke i den retning, fordi det vil give større arbejdsudbud og beskæftigelse og dermed sætte den økonomiske aktivitet i gang. Og det vil betyde højere velstand i samfundet,« siger Torben M. Andersen.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, siger, at hvis regeringens løfte om en øget vækst på 50 milliarder kr. skal holde, så fordrer det, at de personer, som ikke kan gå på efterløn, rent faktisk kan bliver på arbejdsmarkedet.

»Det er korrekt, at arbejdsudbuddet udvides med omkring 70.000, hvis man afskaffer efterlønnen, men hvor skal de arbejdspladser komme fra? Hvis folk skal på dagpenge i stedet for efterløn, så er man tilbage ved nul,« siger Henrik Sass Larsen.

I dag er under halvdelen af befolkningen i ustøttet beskæftigelse, og det skal tilbagetrækningsreformen ændre på, har regeringen bebudet. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har tidligere på måneden forklaret, at tilbagetrækningsreformen vil styrke beskæftigelsen med 70.000 personer i år 2020 og op til 90.000 personer på længere sigt.

Regeringens udspil til en tilbagetrækningsreform indeholder også et forslag om en hurtig procedure for nedslidte personer i efterlønsalderen, som kan komme på førtidspensionslignende vilkår.