Regeringen udskyder skattelettelse

De Konservative har tidligere kritiseret S og SFs forslag om at udskyde næste års skattelettelse. Nu gør regeringen det selv.

Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskere, som har set frem til at få udskudt grænsen for, hvornår de skal betale topskat i 2011, må væbne sig med tålmodighed.

Berlingske.dk erfarer, at regeringen udskyder de planlagte skattelettelser til 2013, når statsminister Lars Løkke Rasmussen og den Konservative leder, Lene Espersen, i dag fremlægger regeringens store sparekatalog - en begivenhed vi dækker LIVE klokke - klik her!

Læs også: Regeringen har kig på overførselsindkomsterne

Netop de Konservative har ellers tidligere kritiseret Socialdemokraterne og SF for at foreslå skattelettelserne udskudt.

- Når socialisterne nu vil udskyde næste års skattelettelse ved vi godt, at de i virkeligheden ønsker at konfiskere skattelettelsen og dermed skære i borgernes privatforbrug, sagde de Konservatives skatteordfører, Mike Legarth, i en pressemeddelelse fra d. 2 marts i år.

Din mening: Hvad synes du om regeringens spareplan?

Regeringens seneste skattereform indebar både skattelettelser i 2010 og 2011. Det er de sidste, som nu bliver udskudt som en del af genopretningen af dansk økonomi.

Regeringen hidtidige holdning har ellers været, at der både var råd til skattelettelser og velfærd.

Læs også: R: Regeringen går efter de svageste

- Med den skattereform, vi har vedtaget, får vi råd til at sikre velfærd og omsorg i fremtiden. Derfor kan der selvfølgelig ikke blive tale om at udskyde næste års skattelettelse,  lød det også i pressemeddelelsen 2 marts.

Nu bliver skattelettelserne for 2011 så alligevel udskudt. Først i 2013 bliver bundgrænsen for, hvornår man skal betale topskat hævet til 409.100 kr.