Regeringen udskyder levering af søkort til Grønland

Regeringen og Grønlands Selvstyre har revideret en aftale om levering af digitale søkort til efter 2018.

Forsinkelsen af kortene har medført kritik fra flere politikere, blandt andre Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Regeringen har revideret samarbejdsaftalen med Grønlands Selvstyre om leveringen af digitale søkort.

Det sker efter kritik af, at produktionen af søkort er gået i stå som følge af udflytningen af Geodatastyrelsen til Aalborg.

»Det glæder mig, at vi med denne aftale nu kan se fremad og sammen med Selvstyret øge sejladssikkerheden i Grønland,« siger energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.

Dagbladet Politiken skrev i august, at Danmark ikke kunne leve op til løftet om at aflevere 73 digitaliserede søkort til Grønland inden udgangen af 2018.

Det var ellers det, som parterne havde aftalt tilbage i 2009.

Geodatastyrelsen har produceret 32 digitale søkort over farvandet i det sydvestlige Grønland, men mangler fortsat 41 søkort.

Den reviderede samarbejdsaftale sætter ikke dato på, hvornår kortene ventes færdige.

Men aftalen slår fast, at der ved udgangen af 2018 skal være lavet en ny produktionsplan for de resterende kort, herunder et »forventet afslutningstidspunkt« for produktionen.

Udskydelsen af kortene hænger sammen med, at Geodatastyrelsen ved udflytningen mistede kompetencer på området.

Ifølge den reviderede samarbejdsaftale skal de »nødvendige kompetencer« genetableres frem til udgangen af 2020.

De digitale søkort er af afgørende betydning for de skibe, der skal navigere i det klippefyldte farvand.

Forsinkelsen af kortene har medført kritik fra flere politikere, blandt andre Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit.

»Jeg har tidligere sagt, at det kan ende med at koste menneskeliv, og det mener jeg stadig,« sagde hun i august til Politiken.

Socialdemokratiet og Enhedslisten kaldte dengang sagen for en regulær »skandale« og krævede en redegørelse fra regeringen.

/ritzau/