Regeringen trak embedsmænd fra whistleblower-rapport

Topembedsmænd fra fire ministerier trak sig på sidste møde fra centrale anbefalinger i omstridt rapport, der skulle sikre offentligt ansatte bedre ytringsfrihed. Dybt problematisk lyder det fra både udvalgsmedlemmer og partier på Christiansborg.

Justitsminister Mette Frederiksen har med en ny regeringsrapport under armen skudt udsigten til bedre beskyttelse af offentligt ansattes ytringsfrihed til hjørne. Til stor frustration for flere udvalgsmedlemmer og partier i Folketinget har hun bedt regeringens repræsentanter i udvalget trække sig fra væsentlige konklusioner i rapporten.
Læs mere
Fold sammen

Regeringen har selv bedt sine embedsmænd om at trække sig fra centrale konklusioner i den rapport, som skulle sikre offentligt ansatte bedre ytringsfrihed.

Problemet er, at der derfor akkurat ikke kan mønstres et flertal for en bedre beskyttelse af tusindvis af pædagoger, skolelærere og embedsmænds ytringsfrihed blandt medlemmerne i regeringens ekspertudvalg.

I regeringsgrundlaget lover både Socialdemokraterne og de Radikale, at man »vil sikre, at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden, uden konsekvens for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder«. Men nu viser det sig, at de to regeringspartier på afgørende områder selv har været med til at punktere anbefalingerne fra Udvalget for offentligt ansattes ytringsfrihed, som skulle sikre, at man gjorde det på den rigtige måde.

Sådan lyder kritikken fra både udvalgsmedlemmer og flere partier på Christiansborg.

Længe så det ud til, at offentligt ansatte med anbefalinger fra et flertal i udvalget kunne se frem til højere godtgørelse ved fyringer og en såkaldt »delt bevisbyrde«, der stiller større krav til arbejdsgiverne, hvis de vil fyre ansatte på grund af kritiske ytringer.

Men på de sidste møder i januar i år meddelte fire embedmænds fra Justitsministeriet, Finansministeriet, Socialministeriet og Statsministeriet, pludselig at de trak sig og ikke ville tage stilling til de spørgsmål alligevel. Ifølge regeringsrapporten fordi »regeringen ikke ønsker at forholde sig nærmere til, om der bør indføres en øget ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt ansatte i form af regler om delt bevisbyrde og øget godtgørelse i sager om afskedigelse«, før udvalget har afgivet betænkning.

»De har spillet med skjulte kort«

Men det giver ingen mening, mener flere af udvalgets medlemmer, der peger på, at regeringens embedsmænd ikke har holdt sig tilbage med at tage stilling til en række andre anbefalinger i rapporten.

»De har spillet med skjulte kort,« lyder det fra flere udvalgsmedlemmer, Berlingske har talt med.

»Når man trækker sig – og når man gør det så sent – så punkterer man alle anbefalingerne. Pludselig var der jo ikke flertal for noget som helst. Det er dybt uambitiøst,« lyder det fra et medlem af udvalget, der ønsker at være anonymt.

»Helt grundlæggende er det højst besynderligt, at man nedsætter et udvalg netop for at finde ud af, hvad man skal mene, og så gider regeringens egne repræsentanter ikke selv at tage stilling,« lyder det fra et andet medlem af udvalget.

Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze, der også sidder med i udvalget, skriver i en generel kommentar til Berlingske:

»Hvis regeringsrepræsentanter i udvalg påvirker processen med synspunkter og vinklinger undervejs, men ikke vil melde en officiel holdning ud, og ikke vil stå ved synspunkter, der har præget arbejdet, er det et problem.«

Formand for regeringsudvalget, højesteretsdommer Jens Peter Christensen, forklarer, at det er »sjældent«, at regeringsrepræsentanter vælger ikke at have en holdning.

»Jeg må som neutral formand bare konstatere, at det ønsker de ikke at tage stilling til, og så kobler de sig ud på den der måde.«

Har du spurgt hvorfor?

»Nej, det kommer jo ikke mig ved, hvorfor regeringen har den opfattelse, at regeringsrepræsentanterne ikke skal have en opfattelse,« siger Jens Peter Christensen.

Vrede på Christiansborg

Så sent som i 2010 langede både Socialdemokraterne og de Radikale ud efter den tidligere VK-regering, fordi den afviste at styrke offentligt ansattes ytringsfrihed med nye love.

Måske derfor var det en ekstra stolt – nu forhenværende – justitsminister Morten Bødskov (S), der i 2013 kunne fortælle, at et nyt regeringsudvalg skulle sikre forbedringer på området. Men det løfte klinger hult, lyder kritikken fra flere politikere på Christiansborg.

»Det er jo fuldstændig gak gak. Regeringen har jo været meget klar på, at de ville have forbedringer på det her område. At man beder sine embedsmænd om at trække de mest centrale dele af rapporten, er jo uhørt,« lyder det fra formand for Folketingets Retsudvalg SFs Karina Lorentzen, der kalder justitsminister Mette Frederiksens (S) håndtering af forløbet for »en raffineret måde at obstruere et udvalgsarbejde på«.

Ifølge flere kilder tæt på regeringen skyldes det prekære forløb, at regeringspartierne ikke længere kan blive enige om, hvad der skal gøres for de tusindvis af offentligt ansatte, der ikke tør ytre sig om problematiske forhold på grund af sanktioner.

»Vi står i en situation, hvor en regering har bedt eksperter om at vurdere, hvad der er bedst, og så vælger man at lade de politiske – og ikke faglige – hensyn styre anbefalingernes karakter. Det er uskønt, og jeg mener, at vi i fremtiden bør genoverveje, hvordan vi skruer de her udvalg sammen,« siger Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Forskningschef emeritus Oluf Jørgensen, der sad med i regeringens offentlighedskommission, kender ikke personligt til lignende tilfælde.

»Man skal huske, at centraladministrationen på Slotsholmen er imod at styrke offentlige ansattes ytringsfrihed, men de har så det dilemma, at deres politiske chefer – ministrene – for et par år siden har givet udtryk for det modsatte. Det understøtter det problem, at kommissioner og udvalg bliver sammensat sådan, at man på forhånd ved, at der er flertal for systemets interesser,« siger Oluf Jørgensen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen, der i stedet henviser til sin pressemeddelelse fra i fredags, hvori der står, at regeringen vil afvente en høring på området.