Opdateret

Regeringen tilfører Forsvaret 8,5 milliarder frem mod 2033

Pengene skal bruges på uddannelse, dronekapacitet og øget kampkraft i en usikker sikkerhedspolitisk situation.

Her ses en gasmaskeøvelse på Hærens Sergentskole i Varde. 8,5 milliarder skal gå til at styrke Forsvarets kampkraft - blandt andet gennem uddannelse. (Arkivfoto).
Her ses en gasmaskeøvelse på Hærens Sergentskole i Varde. 8,5 milliarder skal gå til at styrke Forsvarets kampkraft - blandt andet gennem uddannelse. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Regeringen afsætter yderligere 8,5 milliarder kroner til at styrke Forsvaret frem mod 2033.

Det svarer til omkring én milliard kroner om året, som blandt andet skal bruges til at skabe hastighed i omstillingen af Forsvaret og styrke dets kampkraft.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fremhæver, at den nuværende sikkerhedspolitiske situation gør det nødvendigt at investere langsigtet i Forsvaret.

- Ved at tilføre 8,5 mia. kr. frem til 2033, kan Forsvaret fokusere på at fortsætte det gode arbejde med at styrke kampkraften ved Forsvarets operative enheder, udtaler han i pressemeddelelsen.

- Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation gør, at Forsvaret er nødt til at tænke langsigtet, og ved at sikre et økonomisk løft frem til 2033, kan Forsvaret netop fokusere på langtidsholdbare løsninger, tilføjer han.

Midlerne skal blandt andet gå til at styrke kapaciteten i Hærens underafdelinger, opbygning af dronekapacitet i søværnet samt en opgradering af Flyvevåbenets uddannelses- og træningsaktiviteter.

Finansieringen kommer fra den såkaldte Accelerationsfond, som regeringen præsenterede i februar.

Fonden rummer i alt 120 milliarder kroner frem til 2033 og skal bidrage til en hurtigere opbygning af Forsvarets kampkraft og øget militær støtte til Ukraine.

Heraf er der afsat 50 milliarder til brug i 2025 og 2026.

Siden Ruslands invasion af Ukraine for tre og et halvt år siden har den sikkerhedspolitiske situation i Østeuropa været præget af øget spænding.

I denne måned har Rusland blandt andet krænket luftrummet over Estland, Polen og Rumænien.

Det har fået Nato til at øge sin tilstedeværelse i regionen.

Også i Danmark har Forsvaret været i fokus.

Tidligere på ugen udtalte statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark skal investere i langtrækkende angrebsvåben, der kan modstå trusler fra eksempelvis Rusland.

Den nye investering på 8,5 milliarder kroner er dog ikke direkte relateret til denne indsats.

Det indgår i en bredere plan for at styrke Forsvaret på en række operative områder, som skal gavne Danmarks og Europas sikkerhed.

/ritzau/