Regeringen sætter sig på puljen til de svageste

Regeringen er tvunget til at gå til oppositionen for at få gennemført store dele af den lovede fattigdomsbekæmpelse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Store dele af regeringens finanslovsplaner om fattigdomsbekæmpelse kan kun gennemføres sammen med den borgerlige opposition. Det skyldes, at mere end en tredjedel af den milliard kroner, der efter finansloven skal bruges til at gavne de fattige, bliver taget fra de såkaldte satspuljemidler.

Disse midler, der også er på cirka en milliard kroner, er i årevis blevet fordelt efter forhandlinger med alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Og forhandlingerne om 2012-midlerne begynder i næste uge.

»Man kan ikke på forhånd fastlåse satspuljemidlerne til noget som helst. Dem skal der forhandles om. Regeringen kan ikke på forhånd snuppe halvdelen af pengene,« siger Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo.

»Det er helt i orden, at regeringen vil skabe noget mindre fattigdom, men det må den finde pengene til i finansloven. De kan ikke få opfyldt deres løfter ad bagvejen på denne måde,« siger han.

De konservatives Tom Behnke anser finansieringen med satspuljemidlerne som et oplæg til forhandling.

»Vi tager det ikke så tungt, for det har regeringer altid gjort. Vi har nogle ønsker om, hvad vi gerne vil, og det tager vi med til forhandlingerne. Og så skal vi lægge arm med regeringen om at finde et kompromis,« siger Behnke.

De satspuljemidler, regeringen har indregnet i finansloven, drejer sig om i alt 477 millioner kroner. De penge skal blandt andet finansiere planerne om en særlig indsats over for udsatte kontanthjælpsmodtagere, en særlig prioritet til udsatte børn og unge, målrettet indsats til bekæmpelse af fattigdom samt til bedre integration.

Satspuljemidlerne er en omdiskuteret pulje penge, der tages fra overførselsindkomster som førtids- og folkepension. Overførselssatserne reguleres med 0,3 procentpoint mindre end den almindelige lønudvikling. Og disse penge, cirka en milliard kroner årligt, fordeles så til en lang række sociale projekter efter forhandling med partierne i det såkaldte satspuljeforlig.

Både Dansk Folkeparti, der er med i forliget, og Enhedslisten, der står udenfor, ønsker at afskaffe satspuljen. Også i SFs og Socialdemokraternes bagland er der principielle ønsker om at få satspuljen afskaffet til fordel for faste beløb på finansloven.

I de årlige forhandlinger om satspuljen er der tradition for, at forligspartierne giver og tager, indtil alle er blevet enige.