Regeringen sætter fuld turbo på en dansk succes

På et pressemøde hos Lundbeck. præsenterer erhvervsminister Brian Mikkelsen, sundhedsminister Ellen Trane Nørby og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind regeringens vækstplan for dansk life science. Fredag den 2. marts 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Det druknede totalt i omtalen af regeringens ghettoudspil, som i de seneste døgn har trukket overskrifter og udløst intens debat om, hvordan man bedst kommer landets ghettoer og parallelsamfund til livs.

Men fredag lancerede regeringen en ny vækstplan – med et enormt potentiale.

Mens ghettoplanen skal vende en trist og dyr udvikling, der har ført til lukkede parallelsamfund i kølvandet på årtiers indvandring, afspejler regeringens nye vækstplan en unik dansk succeshistorie.

Med 36 konkrete initiativer vil regeringen sikre, at Danmarks bomstærke medicin- og medicovirksomheder kan bygge videre på deres succes og gøre Danmark til en førende »life science«-nation i Europa og verden.

Perspektiverne er store: Eksportindtægterne er mere end fordoblet siden 2009 og nåede i 2017 mere end 100 milliarder kroner.

Spørger man virksomheder som Novo Nordisk, LEO Pharma og Lundbeck, er det realistisk, at tallet kan fordobles til mere end 200 milliarder kroner frem mod 2025.

Lykkes det, vil det ikke blot styrke de danske medicin- og medicovirksomheder, der fremstiller lægemidler og medicinsk udstyr. Det vil også kunne tiltrække flere internationale virksomheder og investeringer. Oversat til dansk vil det betyde flere spændende arbejdspladser, et bedre forskningsmiljø, nye behandlinger til gavn for patienterne og flere penge i statskassen.

Set i helikopterperspektiv er det nye ikke, at Danmark står stærkt indenfor »life science«. Det nye er, at regeringen konsekvent og målrettet udpeger »life science« som et strategisk kerneområde og fremlægger en samlet vækstplan, som er blevet grundigt forberedt af især tre ministre – nemlig erhvervsminister Brian Mikkelsen, sundhedsminister Ellen Trane Nørby og forskningsminister Søren Pind.

En af de centrale aktører i processen har været Lægemiddel­industriforeningen, LIF, der tidligere mest af alt var en søvnig lille lobbyorganisation, men som i de senere år har været med til at få sat fokus på de enorme muligheder indenfor »life science«.

I organisationen – og i industrien generelt – er der glæde over den nye vækstplan.

»Med et permanent »life science«-kontor i Erhvervsministeriet får vi for første gang en dedikeret enhed, der har til opgave at gøre Danmark til en førende »life science«-nation (…) Det kommer til at gøre en afgørende forskel for branchen,« lød det fra Ida Sofie Jensen, koncernchef i LIF, da planen blev offentliggjort.

Konkret spænder de 36 forslag over en lang række initiativer – lige fra at styrke rammerne for forskning og klinisk afprøvning til at sætte mere fart i eksportindsatsen ude på de globale markeder.

I Dansk Erhverv roser man også regeringens udspil. Markedsdirektør i Dansk Erhverv, Mette Feifer, kalder planen for en håndsrækning til en af Danmarks vigtigste vækstmotorer. Men hun noterer også, at det bliver vigtigt med fortsat politisk fokus på branchen – bl.a. for at sikre, at nystartede virksomheder indenfor life science kan blive til langtidsholdbare succeser.

Et af de centrale elementer i vækstplanen handler om at skabe bedre rammer for mere klinisk forskning og flere kliniske forsøg, som er virksomhedernes vigtigste afsæt for at kunne udvikle nye produkter og behandlinger, som senere kan komme ud på markedet.

I tæt samspil med regionerne – som driver sygehusvæsenet – og de private virksomheder skal der oprettes en ny national organisation til at fremme antallet af kliniske forsøg.

I den forbindelse understreges det, at det er afgørende, at samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og virksomhederne skal være gennemsigtigt og gennemføres i en form, der ikke rejser tvivl om sundheds­personernes uvildighed. Det understreges også, at produktvalg og valg af behandling skal ske »ud fra den enkelte patients eller patientgruppes behov«.

Som led i planen vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby sikre, at der uddannes tilstrækkeligt mange læger til både sundhedsvæsenet og til medicin- og medicoindustrien fremover.

Industrien får sæde i det Prognose- og Dimensioneringsudvalg under Sundhedsstyrelsen, hvor man løbende tager bestik af behovet for at uddanne nye læger.

Frygten i industrien er, at lægemangel i værste fald vil kunne bremse væksten og få virksomheder til at flytte aktiviteter til udlandet, fordi de ikke kan få nok kompetente medarbejdere i Danmark.

I forbindelse med vækstplanen vil regeringen også etablere et nyt innovationscenter i Boston tæt på eliteuniversiteter som Harvard og MIT, der huser ekstremt stærke forskningsmiljøer indenfor life science. Ideen er, at danske medicin- og medicovirksomheder fremover skal have bedre og nemmere adgang til ny viden og kunne hente ny teknologi hjem til Danmark.

»Det løfter vores forskning og gør gode ideer endnu bedre, når vi samarbejder med de bedste i verden,« lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.

Gør man status over regeringens indsats indtil nu, må man konstatere, at flere store fremstød og prestigeprojekter er faldet til jorden med et brag.

Tænk blot på, hvordan det gik med regeringens planer om at få gennemført en ambitiøs skattereform.

Disse nedture og nederlag har udløst skuffelse og skabt usikkerhed om regeringens styrke i erhvervskredse. Men når det gælder en række vigtige planer for at geare dansk erhvervsliv til fremtiden – f.eks. når det handler om at udnytte mulighederne i digitaliseringen eller som nu at sætte ekstra fart i udviklingen indenfor »life science« – er regeringen ved at levere varen.

Det er mildest talt ikke sådan, at denne indsats udløser fanfarer i medierne. Men med Disruptionsrådet – hvor Lars Løkke Rasmussen sidder for bordenden – og med striben af vækst­planer arbejder regeringen på at gøre danske styrkepositioner endnu stærkere.

Regeringen arbejder også hårdt på at dreje uddannelsessektoren – som er en tung og langsom supertanker – i en ny retning, så flere unge fremover får flere muligheder for at uddanne sig til industrier og job med en spændende fremtid.

Et af disse steder bliver med garanti den boomende »life science«-sektor.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator