Regeringen på vej med forslag om straf for undergravende ytringer

Samfundsundergravende ytringer forklædt som religiøsitet skal ifølge regeringen være ulovlige. Partier støtter, mens eksperter tvivler.

Abu Bilal, her under en fredagsbøn i Grimhøj-moskeen i Aarhus, er en af de imamer, der kritiseres for sit sprogbrug.Foto: Brian Rasmussen Fold sammen
Læs mere

Folketingets partiledere har nu taget fat på at begrænse, hvad imamer må sige og ikke sige. Tiltagene, der af eksperter betegnes som banebrydende uden nødvendigvis at virke som andet end en boomerang, kan ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) måske udmøntes i lovgivning allerede inden sommerferien.

»Vi kan ikke have et system, hvor ytringer, som – jeg havde nært sagt – i det verdslige rum er kriminaliseret, pludselig er fuld­stændigt tilgivelige, fordi de ytres i en religiøs sammenhæng,« sagde statsministeren efter partiledermødet.

»Vi vil gerne se på, om vi med respekt for Grundlovens bestemmelser – herunder paragraf 67 om religionsfrihed – kan kriminalisere ytringer, der undergraver dansk lovgivning for på den måde at kunne komme efter de mennesker, som under dække af religion og teologi i virkeligheden undergraver vores samfund«, sagde statsministeren.

Begejstret DF-ordfører

Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, er begejstret.

»Lad os sige det som det er: Det her er en indskrænkning af religionsfriheden. Vi udnytter den mulighed, som Grundloven giver os for at sætte grænser, og dem diskuterer vi nu åbent i Folketinget. Det er et kæmpe skridt,« siger han.

Mette Frederiksen, Social­demokraternes leder, er positiv over for arbejdet.

»Lige så vigtigt det er at kunne udøve sin religion, hvis den er inden for demokratiets rammer, lige så vigtigt er det at slå ned på de imamer og de moskeer, som ikke vil det danske samfund, og som med deres hadske toner holder ikke mindst kvinder og børn i en skruestik,« sagde hun efter mødet.

Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia, vurderer, at det ville give et renere snit alene at udelukke folk, der opfordrer til vold og terror.

»Men hvis man vil udelukke modstandere af demokrati, en holdning, der hidtil har været lovlig at udbrede i Danmark, vil det være et kæmpe paradigmeskift. Vi ved ikke, hvad Folketinget ender med at vedtage. Men vores demokratimodel er på spil. Andre lande, eksempelvis Frankrig og Tyskland har et mere militant demokrati, hvor bl.a. nazisme og holocaust-benægtelse er forbudt. I Danmark har vi hidtil bekæmpet ekstreme holdninger i den fri og åbne debat i civilsamfundet og med straffelovens bestemmelser som ramme. Det er jo eksempelvis allerede ulovligt at tilskynde til terror. Hvis TV 2 havde afsløret, at foreningen bag Grimhøj Moskeen havde opfordret til voldelig ekstremisme i moskeen, ville den kunne lukkes. Men afsløringerne handlede om en religiøs fortolkning, som er i direkte modstrid med vores grundlæggende værdier. Og det er lovligt i dag. Derfor er det et paradigmeskift, hvis det er den form for ytringer, Folketinget nu vil slå ned på,« siger han.

»Jeg forudser, at det vil gå i Danmark som i Storbritannien, hvor et lignende tiltag har udløst en konkurrence mellem forskellige grupper om at få udelukket deres modstandere fra at rejse ind i landet. Muslimer vil kræve Geert Wilders udelukket. Pro-jødiske grupper vil kræver anti-zionister holdt ude mv. Nogle gange vil det lykkes,« siger Jacob Mchangama.

Svært at undertrykke radikalitet

Anja Dalgaard-Nielsen, ph.d. og chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, peger på, at de internationale erfaringer med at undertrykke radikale holdninger med statsmagt er, at det ikke standser den undergravende eller voldelige propaganda.

For Trygfonden har hun i samarbejde med efterretnings- og analysevirksom­heden Certa, der ledes af den tidligere PET-chef Jakob Scharf, forsket i lokalsamfundenes muligheder for at forebygge voldelig ekstremisme.

I rapporten »Modstandskraft mod radikalisering og voldelige ekstremisme« konkluderer hun bl.a., at der godt kan forkyndes radikale holdninger i moskeer, men at de sjældent er arnesteder for voldelig ekstremisme. Konklusionen er også, at lokal- og civilsamfundet kan spille en stor rolle i forebyggelsen af voldelig ekstremisme, som statsmagten ofte kommer til kort over for.

»Briterne har udvist prædikanter, og USA slår voldelige ekstremister ihjel med droner. Fælles for erfaringerne er, at hvis prædikanterne ellers er i live, flytter de deres propaganda over på Internettet, hvor regeringer har meget svært ved at kontrollere dem. Og selv om det lykkedes amerikanerne at slå lederen af al-Qaeda i Yemen, Anwar al-Awlaki ihjel, lever hans propaganda videre på nettet. Man må konkludere, at det ikke er let for statsmagten at undertrykke undergravende udsagn fra radikale grupper eller propaganda fra voldelige ekstremister«.

Faktisk er der en risiko for at man magnetiserer budskaberne ved at kriminalisere dem, vurderer Anja Dalgaard-Nielsen:

»Man kan godt have som formål at gøre livet besværligt for en gruppe personer. Men man skal bare ikke forestille sig, at det standser spredningen af deres budskaber. Det sker ikke. Tvært imod risikerer man at gøre budskaberne endnu mere interessante for folk, som er lidt i opposition til systemet,« siger hun.