Regeringens stort anlagte fleksuddannelse til skoletrætte og umotiverede unge blev lanceret allerede i regeringsgrundlaget, og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) præsenterede det nye toårige uddannelsesalternativ i sin åbningstale til Folketinget i oktober sidste år. Men efter massivt borgerligt pres ser regeringen nu ud til at bløde op på den fremlagte fleksuddannelse, der skal diskuteres i dag, når samtlige partier igen mødes til forhandlinger om den kommende erhvervsskolereform hos undervisningsminister Christine Antorini (S).

Netop omkring fleksuddannelsen har regeringen mødt strid modvind. Et flertal af partierne siger utvetydigt »nej« til det fremlagte forslag om at uddanne erhvervsassistenter via sammensatte forløb på bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler.

Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, afviser klart, at hans parti kan gå med i en aftale om en fleksuddannelse i den form, som regeringen har lagt på bordet:

»At lave en uddannelse, som ingen efterspørger, er tåbeligt. Det er ikke det, at der er en fleksuddannelse, men det er indholdet og prisen, vi er bekymrede for,« siger han.

Både regeringen og SF åbner imidlertid for, at indholdet og konstruktionen kan diskuteres.

»Idéen om helt at droppe fleksuddannelsen er udelukket, men vi vil selvfølgelig snakke om, hvorvidt man kan skrue fleksuddannelsen sammen på en anden måde. Det vigtige er, at der bliver et tilbud til de unge, når det bliver sværere at komme ind på erhvervsuddannelserne,« siger den radikale ordfører, Lotte Rod.

Socialdemokraternes ordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, understreger, at hun ikke vil forhandle i medierne, men fastholder, at det afgørende er at etablere et tilbud til den pågældende gruppe af unge, ikke at det lige lander, som regeringen har foreslået det.

»Det afgørende er ikke en eller anden stolthedsting ved forhandlingsbordet, men at vi leverer et tilfredsstillende tilbud. Jeg er meget lydhør over for teknikken i, hvordan det konkret strikkes sammen,« siger hun.

Nu uden for regeringen, står SF fortsat tæt op ad S og R, forklarer partiets ordfører Lisbeth Bech Poulsen, der også er klar til at se på justeringer af fleksuddannelsen.»Det grundlæggende er, at der er nogen unge, der skal tages hånd om. Der er gode takter i fleksuddannelsen, men om den lige kommer til at hedde det eller se sådan ud, må vi tage ved forhandlingsbordet,« siger hun.

Uønsket og »ufleksibel« uddannelse

Flere i blå blok ser hellere, at fleksuddannelsen erstattes af forsøgsordninger, der kan give et fingerpeg om, hvad der virker. Det gælder bl.a. de Konservatives Lene Espersen, der står stejlt over for regeringens forslag:

»Jeg kan ikke se, at vi skal til at bruge 200 mio. kr. om året på en uddannelse, som ingen vil have. Erhvervslivet efterspørger den ikke, og den giver ingen kompetencer. Jeg håber, at regeringen vil give sig, så vi kan bruge flere penge på at øge kvaliteten på erhvervsuddannelserne,« siger hun.

Opbakning får regeringen heller ikke fra Dansk Folkeparti eller hos støttepartiet Enhedslisten, der kalder det konkrete forslag for »ufleksibelt« i forhold til de meget forskellige unge, det rettes mod.

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser man hellere en bedre udnyttelse af de eksisterende tilbud som eksempelvis produktionsskolerne og 10. klasse.

»Regeringens tanke er, at de unge med fleksuddannelsen bliver bedre beredt til et ufaglært arbejde, men det ser vi ikke, at uddannelsen vil føre til. Vi har svært ved at formulere nogle egentlige jobbeskrivelser og er bekymrede for, om der overhovedet er job til kommende erhvervsassistenser,« siger Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

Karakterkrav skiller parterne

Forhandlingerne om erhvervsskolereformen fortsætter i dag og ugen ud. De har allerede været i gang i månedsvis, men er løbende blevet udskudt og forsinket af bl.a. de langvarige finanslovsforhandlinger før jul.

Et andet stort bump på vejen mod en aftale er spørgsmålet om karakterkrav. Selv om der er bred enighed om, at unge fremover skal have bestået dansk og matematik i folkeskolen med karakteren 02 for at komme på erhvervsskole, og at der samtidig skal indføres karakterkrav på de gymnasiale uddannelser, står parterne låst over for hinanden. Regeringen og SF holder fast i, at karakterkravet skal være ens på erhvervsskoler og gymnasier – for ikke at sende et signal om, at det ene er bedre end det andet – mens en samlet borgerlig blok ønsker højere adgangskrav til gymnasiet.

Erhvervsskolereformen skal efter planen træde i kraft efter sommerferien i 2015. Det er regeringens håb at lande en bred aftale hen over midten, så reformen bliver fremtidssikret også ved et eventuelt magtskifte efter næste valg.