Regeringen overvejer betalte rugemødre og nedsætter arbejdsgruppe

Flertal vil ligestille medfædre med andre forældre. Det rejser etiske spørgsmål, som arbejdsgruppe skal se på.

»Det skal også være en rettesnor for at sikre, at der ikke sker udnyttelse af kvinder, men at der er ordnede forhold om de kvinder, som hjælper med at være surrogatmor,« siger ligestillingsminister Trine Bramsen (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen ønsker at ligestille medfædre med andre forældre og barsler derfor med en arbejdsgruppe, der skal afføde forslag om betalte rugemødre.

Det behandles torsdag i Folketinget, hvor der ventes at være flertal. I den forbindelse vil regeringen nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan man kan gøre det muligt for rugemødre at tage sig betalt.

»I dag er markedet helt frit, og fædrene ved ikke, hvor de skal gå hen for at sikre, at der er en ordentlig beskyttelse af de kvinder, der hjælper mændene til at blive fædre.«

2 Det skal også være en rettesnor for at sikre, at der ikke sker udnyttelse af kvinder, men at der er ordnede forhold om de kvinder, som hjælper med at være surrogatmor,« siger ligestillingsminister Trine Bramsen (S).

Folketinget skal tage stilling, efter at et borgerforslag om at blive medfar fik over 50.000 støtter på under to dage. Bag forslaget står to fædre, hvor kun den ene er juridisk anerkendt som far, da hans søster fødte barnet.

Når kun den ene far har rettigheder over barnet, kan der opstå udfordringer, når medfaren skal bestille tid hos lægen, være i kontakt med vuggestuen eller ved eventuelt dødsfald.

Medfaren kan adoptere barnet, når forældrene har boet sammen i to og et halvt år. Indtil da står medfaren uden rettigheder.

Regeringen mener, det er et dilemma at give rettigheder til fædre for børn, som er kommet til verden ved betalte rugemødre.

Det er i dag ulovligt at modtage eller give betaling for at være rugemor.

På den ene side tillades betalte rugemødre ikke, men på den anden side kan man ikke tildele medfædre rettigheder uden at acceptere dets eksistens, er dilemmaet.

Ligestillingsministeren afviser at komme med et bud på en mulig løsning.

»Det er op til eksperterne at komme med et bud på, hvordan man kan gøre det,« siger Trine Bramsen.

Ud over rugemødre handler det også om muligheden for at registrere flere end to forældre.

Det ønsker blandt andet Enhedslisten. Det vil give mulighed for flere fædre, men samtidig sikre rettigheder for den person, der har født barnet.

Ministeren svarer dog ikke klart på regeringens holdning til det.

Trine Bramsen venter, at arbejdsgruppen kan være færdig til efteråret, og at der kan lovgives kort efter.

»Jeg håber, at vi kan være på plads med lovgivning inden årets udgang,« siger hun.

/ritzau/