I erkendelse af, at Danmarks nuværende kamp mod hackerangreb og anden cyberkriminalitet er utilstrækkelig, intensiverer regeringen nu indsatsen.

På finansloven, der ventes at blive præsenteret i næste uge, vil der i første omgang være øremærket 100 mio. kr. til en ny tværgående strategi mod det, man betegner som »en af vor tids suverænt største trusler mod Danmark«.

Samtidig samles indsatsen på tværs af ministerierne i Finansministeriet under innovationsminister Sophie Løhde (V).

»Der foregår et digitalt våbenkapløb. Vi skal vænne os til, at cyberkriminalitet er en del af vores hverdag. Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og det stiller nogle skærpede krav til, at vi hele tiden skal være i front, når det gælder sikkerheden,« siger Sophie Løhde:

»Vi er under angreb hver eneste dag, hvilket understreger betydningen af, at vi opgraderer sikkerheden på det her område, så vi kan modsvare det trusselsbillede, der er og hele tiden ændrer sig.«

Mens Danmark ligger i top, når det drejer sig om avanceret brug af IT, må vi nøjes med en 34. plads, når det kommer til IT-sikkerhed, viser FNs Global Cybersecurity Index, der blev offentliggjort for nylig.

En granskning af statens IT har afdækket godt 4.000 forskellige IT-systemer, hvoraf flere er vitale for at kunne opretholde bestemte samfundsfunktioner. Gennemgangen afslørede også, at sikkerheden flere steder ikke er som ønsket.

I en rundspørge fra Berlingske Business til en række af landets topledere angiver 55 procent af dem, der har svaret, at deres virksomhed har oplevet angreb på deres IT-systemer.

»Vi oplever en skræmmende udvikling«

Ved årsskiftet søsatte Claus Hjort Frederiksen ellers udarbejdelsen af en ny cybersstrategi, der skulle have været klar før sommerferien. Der har imidlertid bredt sig en erkendelse af, at det slet ikke er tilstrækkeligt. Derfor samler man nu den overordnede indsats.

Særligt tre sager har ført politikerne frem til den erkendelse. Det drejer sig om afsløringen af, at den statsstyrede hackergruppe »Fancy Bear« havde hacket medarbejdere i det danske forsvar i over to samt den digitale kidnapning »WannaCry«, der blandt andet lammede dele af det engelske sundhedsvæsen.

Senest har der været det verdensomspændende »Goldeneye«-angreb, der også sendte rystelser gennem den danske rederigigant Maersk.

»Vi oplever en skræmmende udvikling,« siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

En rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste har konkluderet, at der er omkring 1.000 større IT-angreb i Danmark om året.

Den økonomiske saltvandsindsprøjtning skal bruges på at udarbejde en ny, samlet strategi for cyber-sikkerheden, på at højne sikkerheden i forhold til deling af data mellem myndighederne samt at øge bevidstheden om den eksisterende trussel blandt danskerne og landets virksomheder.

Dertil kommer, at hvert enkelt ministerium fortsat skal afsætte millioner af kroner til sikkerheden inden for deres eget område. Eksempelvis skal Sundhedsministeriet sikre IT-sikkerheden i forhold til landets sygehuse, ligesom Klima- og Energiminsteriet skal i forhold til sikring af elforsyningen. Hvor mange penge hvert enkelt ministerium ender med at skulle afsætte, bliver en del af det forestående strategiarbejde, der ventes afsluttet i begyndelsen af det nye år.

Derudover bliver penge til kampen mod cyberkriminalitet en central del af efterårets forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

Er der ikke en risiko for, at jeres arbejde altid vil halte efter de cyber-kriminelle?

»Det er et evigt kapløb, hvor vi hele tiden vil halse bagefter, fordi hackerne vil finde på nye metoder. Derfor handler det om, at vi er så godt rustet som muligt til at stå imod,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Kritikere vil hæve, at der skulle være sket noget på området tidligere, og at I har sovet i timen?

»Den kritik synes jeg, jeg har hørt de sidste 40 år i dansk politik,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Sophie Løhde supplerer: »Det kan man selvfølgelig godt kritisere os for, men jeg mener, det afgørende er at gøre noget, der batter. Vi kunne have sendt en ny strategi ud for flere måneder siden, men vi har vægtet højere at finde nogle gennemtænkte svar. Desuden har vi allerede i dag en strategi, og de initiativer fortsætter.«

Ekspert: Cyberangreb er et moderne grundvilkår

Den seneste vurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste beskriver trusselsniveauet for cyberangreb fra kriminelle og fremmede stater som Rusland som »meget høj«. Angrebene handler om alt fra forsøg på afpresning til cyberspionage og senest en stigende tendens til forsøg på at destruere systemer.

Ifølge Peter Kruse fra IT-sikkerhedsfirmaet CSIS falder initiativet et tørt sted:

»Danmark er det måske mest digitaliserede samfund i verden. Men det er sket alt for hurtigt og uden at sikre, at vores systemer kan modstå de nye former for avancerede angreb, altså at data ikke risikerer at falde i forkerte hænder. Og at borgerne i det hele taget kan føle sig sikre,« siger han:

»Regeringens initiativ lyder for mig helt rigtigt.«

Ligesom krig i antikken var en konstant tilstand, beskriver Henrik Larsen, chef for IT-sikkerhedsorganisationen DK-CERT, cyberangreb mod Danmark som et moderne grundvilkår.

»Vores økonomi bliver kun mere afhængig af internettet. Vores alarmer, kameraer, køleskaber, ja, selv børnenes legetøj er koblet op. Meget er sårbart for angreb, og dét, som regeringen vil gøre, er absolut bedre end ingenting,« siger han.

Hos Socialdemokratiet erklærer finansordfører Benny Engelbrecht sig positivt stemt over for regeringens initiativ.

»Vi har selv efterspurgt, at der ske en koordinerende indsats på området. Vi er dog nødt til at se mere konkret på forslaget,« siger han.

Også Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, bakker umiddelbart op om regeringens forslag:

»Vi anerkender fuldt ud, at vi har en sikkerhedsmæssig udfordring på det område,« siger han.

På verdensplan har Lloyd´s of London vurderet, at et alvorligt cyberangreb kan koste mere end naturkatastrofer. Nærmere bestemt 782 mia. kroner angiver forsikringsgiganten omkostninger til at være ved et globalt, alvorligt cyberangreb.