Regeringen og DF: Kriminelle, udviste udlændinge skal sendes ud på øde ø

Som del af den netop indgåede aftale om en finanslov for næste år er regeringen og dens støtteparti nået til enighed om række udlændingepolitiske stramninger. Aftalen betyder blandt andet, at kriminelle, afviste udlændinge flyttes til en øde ø. Parterne er også enige om, at der skal kunne aktiveres et loft over familiesammenføringer.

»Det er sådan, at de kriminelle flygtninge og asylansøgere, som vi ikke har mulighed for at sende hjem - dem der er på tålt ophold - dem vil vi fremover skabe et nyt udrejsecenter til på Lindholm nede i Stege Bugt,« siger finansminister Kristian Jensen, som fredag præsenterede finansloven for næste år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

En af de mest omdiskuterede aftaler i dansk politik gennem mere end et år er fredag blevet en realitet.

Regeringen og Dansk Folkeparti er således i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for næste år nået til enighed om det, som Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, betegner som et paradigmeskifte i Danmarks udlændingepolitik.

Paradigmeskiftet betyder blandt andet, at der skal kunne aktiveres et loft over familiesammenføringer, hvis der kommer ekstraordinært mange asylansøgere.

Samtidig vil Dansk Folkeparti og regeringen sende kriminelle, udviste udlændinge ud på et nyt udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt, fortæller finansminister Kristian Jensen (V):

»Det er sådan, at de kriminelle flygtninge og asylansøgere, som vi ikke har mulighed for at sende hjem - dem der er på tålt ophold - dem vil vi fremover skabe et nyt udrejsecenter til på Lindholm nede i Stege Bugt.«

»Det er en ø, der er i dag ejes af staten. Den bruges som forsøgscenter. DTU rydder øen i 2019, og så rykker vi ind og skaber et udrejsecenter, sådan at dem, der har skabt mest problemer, dem som virkelig ikke forstår at overholde lovgivningen i Danmark, de bliver samlet der,« siger Kristian Jensen, der kalder aftalen en »markant stramning af udlændingepolitikken i Danmark.«

Betyder det, at de ikke forlader øen, eller hvad skal det hjælpe at placere dem der?

»Det vil være sådan, at der vil være en færgedrift frem og tilbage. De er ikke fængslet. Det er ikke et fængsel. Det er et udrejsecenter. Men det er klart, at begrænsningen i at bevæge sig er større, når man er på en ø, så skal der altså være en færge, der sejler, og den vil ikke sejle døgnet rundt,« siger Kristian Jensen og uddyber:

»Man skal være på øen. Man har opholdspligt som udgangspunkt. Det vil sige, man skal være derovre om natten, og det betyder, at vi har mere styr på, hvor de er. For det er et problem for os, at vi kan se nogle udlændinge, som egentlig er udvist, men stadigvæk begår kriminalitet, uden at vi har mulighed for at kunne kontrollere dem.«

»Når man kommer til Danmark, så er man her midlertidigt«

Netop et såkaldt paradigmeskift har været Dansk Folkepartis helt afgørende krav i finanslovsforhandlingerne.

»Man skal vænne sig til, at når man kommer til Danmark, så er man her midlertidigt, og når man har haft midlertidigt husly, kommer man tilbage igen. Det har vi arbejdet for i 13 måneder, og derfor er vi ret glade for – efter et par lange nætter – at det er lykkes at finde et fornuftigt resultat, der betyder, at vi drejer hele politikken på det her område fra, at den i dag handler om integration, til den handler om hjemsendelse,« siger Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup.

Aftalen om udlændingestramninger er én af tre aftaler, som regeringen og Dansk Folkeparti fredag eftermiddag har indgået.

»Vi har lavet en markant stramning af udlændingepolitikken i Danmark, vi har lavet en stor pensionsreform, der betyder, at 1,1 million pensionister får mere ud af deres pension, og vi har lavet en finanslov, der sikrer, at der er mulighed for at give et velfærdsløft,« siger Kristian Jensen.

Det var aftalen om det såkaldte paradigmeskifte – der groft skitseret betyder, at fokus skal flyttes fra integration til en mere aktiv hjemsendelsespolitik – som sidste efterår fik forhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti til at sande til.

Dansk Folkeparti havde over for regeringen gjort det klart, at partiet ønskede et grundlæggende opgør med det hidtidige fokus på integration som betaling for at gå med til regeringens stort anlagte skatteaftale.

På den anden side krævede Liberal Alliance »historisk store« skattelettelser som et led i aftalen for at stemme for regeringens egen finanslov. Efter forgæves forsøg på både tilskæring og opsplitning måtte parterne sande, at enderne ikke kunne mødes.

Støjbergs »fuploft«

Men dermed forsvandt det DFske paradigmeskifte ikke ud i den politiske glemsel.

I forbindelse med partiets sommergruppemøde i august fastslog Kristian Thulesen Dahl, at hans parti ville gå til forhandlingerne om finansloven for i år med et lignende krav.

Ifølge DF-formanden var tankerne bag paradigmeskiftet grundlæggende de samme, men han erkendte også, at der formentlig ikke ville blive lagt op til lige så store ændringer, som DF oprindeligt lagde op til.

Vejen mod paradigmeskifte har trods de nedskruede ambitioner ikke været uden bump. Som et væsentlig tiltag har Dansk Folkeparti ønsket et loft over antallet af familiesammenføringer inspireret af den model, man har i Tyskland. Fra regeringens embedsapparat har det dog lydt, at et sådant loft ikke ville have en reel effekt, da det blot vil betyde, at Danmark kan udskyde behandlingen af familiesammenføringssager.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har sågar kaldt det et »fuploft«, som regeringen ikke havde i sinde at indføre.

I sidste ende nåede enderne dog alligevel hinanden.

Opdateres.