Regeringen ønsker at øge klimabistand til fattige lande

I finanslovforslaget vil regeringen fordoble bidrag til FN's klimafond, som andre lande allerede har gjort.

Minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S) fortæller, at regeringen vil bruge tilføre 600 millioner kroner ekstra til den øremærkede klimabistand. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Regeringen foreslår at øge Danmarks klimabistand til verdens fattigste lande markant.

Det vil fremgå af det finanslovsforslag for 2020, som finansminister Nicolai Wammen (S) fremsætter i næste uge.

Her foreslår regeringen, at den øremærkede klimabistand bliver øget med 595 millioner kroner til knap 1,3 milliarder kroner.

Herunder at bidraget til Den Grønne Klimafond, som er oprettet under FN som en del af bestræbelserne på at skaffe støtte til fattige landes klimaindsats, fordobles til 800 millioner kroner over de næste fire år.

»Der er ingen tvivl om, at den nye socialdemokratiske regering er meget ambitiøs, når det handler om klimapolitik. Og det skal også afspejle sig i den måde, vi laver udviklingspolitik på,« siger udviklingsminister Rasmus Prehn (S).

I slutningen af august meldte Frankrig ud, at man ville fordoble støtten til Den Grønne Klimafond, og tidligere har også Tyskland, Storbritannien og Norge givet det samme løfte.

Danmark har indtil videre bidraget til fonden med omkring 400 millioner kroner, mens vores nabolande Norge og Sverige har bidraget med, hvad der svarer til henholdsvis omkring 1,2 milliarder og 3 milliarder danske kroner.

Spørgsmål: I er vel næsten tvunget til at bidrage med flere penge til Den Grønne Klimafond, for det gør andre lande også?

»At vi fordobler er stærkt og ambitiøst, men at andre lande er med på, det er jo kun positivt,« siger Rasmus Prehn.

Den øremærkede klimabistand hører under den samlede udviklingsbistand. Den lægger regeringen ikke umiddelbart op til at hæve fra det nuværende niveau på cirka 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, bni.

Et niveau, der svarer til 16 milliarder kroner om året.

Spørgsmål: Når I gerne vil bruge flere penge på den øremærkede klimabistand, betyder det så, at kampen for kvinders rettigheder, uddannelsesinitiativer i ulande og så videre er mindre vigtigt?

»Det er jo helt afgørende, at Danmark stadig holder fanen højt i forhold til kvinders rettigheder, LGBT+-personer, menneskerettigheder, demokrati og så videre. Det lykkelige er, at man ved at lave noget grønt mange gange kan få det andet med,« siger Rasmus Prehn.

Spørgsmål: Når I prioriterer klimabistanden, må der jo være indsatser, som I skærer ned på?

»Du har fuldstændig ret. Den socialdemokratiske regering er kolossalt ambitiøse, hvad angår klima, men fordi bni er vokset, så har vi ikke været nødt til at skære ned på nogle områder,« siger Rasmus Prehn.

»Men de næste par år skal vi kigge på, om der er nogle landeprogrammer, som vi kan kigge mere eller mindre på, så vi kan få endnu flere penge til den grønne dagsorden,« siger han.

/ritzau/