Regeringen må sætte sin lid til Simon Spies' motto

Dårlig omtale er bedre end ingen omtale

Det er ikke så skidt, at det også er godt for noget... Selv om Danmarks image er ridset, så er missionen ironisk nok lykkedes for regeringen. Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) ses her ventende på afstemningsresultatet tirsdag. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen Fold sammen
Læs mere

Rejsekongen Simon Spies levede et excentrisk liv med sexorgier, druk og rejser.

Men den megen omtale af hans udskejelser vendte han blot til noget positivt, og de fleste kender hans berømte motto, der i dag nærmest er et ordsprog: ’Dårlig omtale er bedre end ingen omtale.’

I dag må statsminister Lars Løkke Rasmussen, integrationsminister Inger Støjberg og regeringens øvrige ministre sætte deres lid til Simon Spies´ motto.

For sjældent har de haft mere brug for dette som efter ugens megen negative omtale i internationale medier af Danmark, herunder karikaturtegningen af statsministeren som en slags nazileder omgivet af symboler på flere af Danmarks største eksportfirmaer – Lego, Carlsberg og Danish Crown.

Udenrigsministeriet arbejder også målrettet på at mindste skaderne af den dårlige omtale i særligt amerikanske og europæiske medier, og diplomaterne på de danske ambassader er også sat gang med en større omgang ’damage control’, herunder systematisk at gøre udenlandske medier opmærksom på faktuelle fejl i deres dækning af den danske politik, så fejlene kan rettes. Ikke mindst i den stærkt symbolske ’smykkesag’, hvor den nye danske politik med at ville konfiskere værdier fra flygtninge – herunder smykker til over 10.000 kroner så længe de ikke har affektionsværdi – er blevet sammenlignet med den, nazisterne bedrev mod jøderne under Anden Verdenskrig. Forleden gik Danmarks ambassadør i USA, Lars Gert Lose, på BBC og forklarede den danske udlændingepolitik. Han lagde også en række fakta om Danmark og flygtningekrisen på Facebook og Twitter.

Men selv om Danmarks image er ridset, så er missionen ironisk nok lykkedes for regeringen: For målet for regeringen har netop været at skabe dårlig omtale af Danmark som asylland. Det var målet, da Inger Støjberg indrykkede asylannoncer i libanesiske aviser. Det var målet, da regeringen annoncerede en stribe stramninger, herunder den med beslaglæggelse af værdier og tre års ventetid på familiesammenføring for midlertidige flygtninge, som blev vedtaget forleden. Og det var uden tvivl målet, da det blev besluttet at indkvartere flygtninge i teltlejre midt om vinteren, selv om der naturligvis var andre muligheder.

Målet var og er at skræmme folk fra at søge asyl i Danmark for at reducere antallet, og derfor har det været en klar strategi at få udbredt budskabet, så flygtninge og menneskesmuglere fangede budskabet. Og hvordan gøres det egentlig bedre end, når en række af verdens førende medier – BBC, CNN og New York Times – dækker ’smykkesagen’ massivt og som ’breaking news’?

Naturligvis ønsker regeringen ikke, at landets renommé bliver skadet i et omfang, så det går ud over dansk eksport, og det påvirker lydhørheden over for Danmark i EU og i det hele taget på den udenrigspolitiske scene.

Men regeringstoppen tror da heller ikke for alvor, at det vil ske. I statsministeriet er det analysen, at den internationale ballade trods alt vil drive over, og at Danmark ikke er på vej mod en ny Muhammedkrise med alt fra ambassadeafbrændinger og boykot af danske varer, sådan som nogle er bekymret for. Krisen om Muhammedtegningerne var i en hel anden liga, er analysen, og i takt med at det nu næsten hver dag afdækkes, at flere andre lande, herunder Norge, Holland og delstater i Tyskland, også på forskellig vis beslaglægger værdier over et vist beløb fra asylansøgere, kan den øjeblikkelige negative stemning omkring Danmark om ikke fordufte, så i hvert fald lægge sig igen. Dette er i hvert fald regeringens håb.

Man kan således være uenig i Danmarks stramninger og finde, de går over stregen. Men regeringen kan også lune sig ved, at den trods alt har fået sit budskab om ikke at være et attraktivt land for asylansøgere blæst ud. Blandt andet med den omstridte nye regel om at smykker til over 10.000 kroner kan beslaglægges. Selv om dette mest af alt er symbolpolitik, fordi konfiskationer sandsynligvis aldrig kommer til at ske i praksis, da formanden for landets betjente meddeler, at opgaven groft sagt er umulig at håndhæve.