Regeringen lægger op til igen at overvåge danskernes internettrafik

Justitsministeriets embedsmænd mødtes i dag med repræsentanter fra IT- og telebranchen for at diskutere en genindførsel af den såkaldte sessionslogning. »Det er værre, end vi havde frygtet,« siger Telebranchens direktør Jakob Willer.

DIX (på DTU) er et af knudepunkterne for dansk internet. (arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Efter et møde i Justitsministeriet står det klart, at regeringen er langt i overvejelserne om at genindføre omfattende overvågning af danskernes brug af tele- mobil- og internet.

Sådan lyder meldingen fra direktør for Telebranchen, Jakob Willer, som fredag med en uges varsel var indkaldt til et møde om såkaldt sessionslogning i Justitsministeriet.

»Det er værre, end vi havde frygtet. Der er tale om en total overvågning af alle sessioner, der bliver lavet på internettet relateret til enkelte brugere,« siger Jakob Willer til Berlingske kort efter mødet, hvor ministeriets embedsmænd fremlagde et forslag til, hvordan en ny og mere anvendelig version af den såkaldte tele- og sessionslogning, som efter syv år blev kasseret i 2014, kan komme til at se ud.

Ifølge Jakob Willer er der tale om »en stærkt udvidet« overvågning af danskernes tele-, mobil- og internettrafik eller »sessionslogning på stereoider«, som han kalder det.

»Hvor vi tidligere havde en sessionslogning, hvor vi opsamlede hver 500. pakke et centralt sted i netværket, skal vi nu stå for en opsamling af data fra hver eneste datasession fra hver enkelt bruger. I 2014 indsamlede vi 3.500.000.000.000 datasæt. Det svarer til, at vi registrerede hver dansker én gang hvert eneste minut. Det her bliver meget mere omfattende,« siger Jakob Willer.

Især bekymrer det Telebranchens direktør, at den massive opsamling af data om danskernes digitale kommunikation bliver en økonomisk belastning for teleselskaberne.

»Det vil koste os flere hundrede millioner koner i nye investeringer, hvis vi skal lave det her, som Justitsministeriet foreslår. Og det vil helt utvivlsomt få betydning for, hvor meget vi vil kunne investere i telenet i Danmark. Det vil sætte en prop i,« siger Jakob Willer.

Justitsministeriet vil på nuværende tidspunkt ikke uddybe planerne for, hvordan ministeriet forestiller sig, en genindførelse af sessionslogningen ville blive udformet, eller hvornår et eventuelt lovforslag vil blive fremsat.

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen vil hverken be- eller afkræfte, at der er et lovforslag om sessionslogning på vej.

Men ifølge Jakob Willer, som refererer fra mødet med ministeriets embedsmænd, vil det angiveligt ske i løbet af foråret.

»Lovforslaget skulle fremsættes i slutningen af marts, og der skal være en høringsproces på fire uger. Så har vi til slutningen af februar til at få det her gennemanalyseret. Det kan jeg da godt have mine tvivl om, om man vil kunne nå,« siger branchedirektøren.

Han ærgrer sig over, at ministeriet først nu har taget kontakt til branchen, som skal stå for den praktiske del af overvågningen. Af samme grund foreslår Telebranchen en nærmere undersøgelse af anvendeligheden,

»Jeg håber, de har lyttet. For de er simpelthen nødt til at trække stikket og tilrettelægge en ordentlig proces, hvor vi får belyst de her ting meget mere grundigt,« siger han.

Ifølge Jakob Willer er den model, som Justitsministeriets embedsmænd fremlagde for telebranchen, til trods for den udvidede indsamling ikke nødvendigvis bedre end den gamle.

»Man laver et meget finmasket net, og man gør det endnu mere finmasket, end det var før. Men der er stadig kæmpe huller i nettet. Biblioteker, universiteter og små udbydere vil eksempelvis stadig være undtaget. Du kan også bare bruge Tor eller VPN-forbindelser,« siger Jakob Willer, som stiller spørgsmålet:

»Er det så proportionalt med den meget begrænsede værdi, det her forudses at kunne få, at pålægge en branche udgifter i hundrede millioner-klassen?«

I praksis betyder sessionslogning, at teleselskaberne bliver pålagt at indsamle data om danskernes brug af internet og telefonteknologi.

Når en person fra Danmark ringer eller går på internettet fra sin telefon, tablet eller computer, fyger en række informationer gennem landets telefon- og internetkabler.

Det gælder blandt andet data om afsender og modtagers unikke telefonnummer eller IP-adresse samt eksempelvis tidspunkt for afsendelse af en email eller et besøg på en hjemmeside.

Denne data kan politiet efterfølgende indhente ved ved hjælp af en dommerkendelse.

I regeringens lovprogram for folketingsåret 2014-2015 stod sessionslogningen til »revision«, men revisionen blev dengang udskudt.

Tidligere skrottet på grund af mangler

Sessionslogningen trådte første gang i kraft 15. september 2007. Forhåbningen var i sin tid, at logningen kunne hjælpe politiet med efterforskning af særlig grov kriminalitet og terrorisme.

Systemet viste sig imidlertid ikke at rumme de forventede muligheder.

Fra ordningen blev indført i 2007 og frem til februar 2013 havde politiet kun kunnet bruge sessionslogningerne i tre sager. Sagerne omhandlede databedrageri, røveri og netbank-indbrud og havde således ikke meget at gøre med den form for kriminalitet, som bekendtgørelsen blev indført for at bekæmpe.

2. juni 2014, knap syv år efter indførelsen, besluttede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) at ophæve reglerne om registrering af danskernes internetadfærd.

Det er »tvivlsomt«, om reglerne om sessionslogning kan anses for egnede til at opnå deres formål, lød det dengang fra Karen Hækkerup.

To måneder før Karen Hækkerup satte en stopper for den omstridte sessionslogning, faldt der afgørelse fra EU-domstolen om netop internetovervågningen. Afgørelsen erklærede EU's lovgivningsdirektiv ugyldigt, fordi logningerne ifølge domstolen var i strid med borgernes grundlæggende ret til privatliv.

Karen Hækkerup fastslog dog, at begrundelsen for at skrotte sessionslogningen ikke beroede på EU-domstolens afgørelse, men på, at den ikke havde virket efter hensigten.

På politiets ønskeliste

Allerede i januar 2015 udtrykte Rigspolitiet ønske om at genindføre registreringen af folks færden på internettet.

Dengang begrundede politiet deres ønske med, at »kommunikation flytter sig gradvist, men hastigt, over fra analoge platforme til digitale platforme«, og at det er afgørende for politiets efterforskning at få oplysninger om »hvem der kommunikerer med hvem i hvilket tidsrum, og hvor de pågældende var på det pågældende tidspunkt, hvad enten de kommunikerede via telefoni eller internet, analogt eller digitalt«.