Regeringen kritiseres for forskelsbehandling af højt- og lavtuddannede

Mens regeringen er rundhåndet med uddannelse til ufaglærte og faglærte, får højtuddannede færre muligheder for at komme på skolebænken. Det er forskelsbehandling, mener akademikernes fagforbund.

Med vækstplan og beskæftigelsesudspil har regeringen sat solidariteten mellem højt- og lavtuddannede alvorligt på prøve. Det skriver Ugebrevet A4.

I begge udspil lægger regeringen op til, at danskere med mellemlange og lange uddannelser i fremtiden får færre muligheder for at komme på skolebænken end lagerarbejdere, smede og chauffører. Det er forskelsbehandling, mener de højtuddannedes fagforbund.

Formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage advarer regeringen mod at glemme de højtuddannede.

»Til en vis grad er det egentlig fair nok, at vi skal være solidariske med de kortuddannede, men jeg kan ikke forstå, at det skal være så firkantet fra regeringens side. Det er i orden, at de kortuddannede skal have mere uddannelse, men det det er ikke i orden at skære alle akademikere over en kam. Det er ikke særlig klogt,« siger hun til Ugebrevet A4.

Også formanden for paraplyorganisationen Akademikerne, Finn R. Larsen, oplever, at regeringen lytter for lidt og gør for lidt for de cirka 325.000 medlemmer.

»Det er vigtigt, at hver eneste på arbejdsmarkedet får et løft, og jeg synes, det er godt, at regeringen investerer i de ufaglærtes og faglærtes løft. Men risikoen ved kun at løfte de to grupper er, at vi taber momentum i den globale konkurrence, fordi de højtuddannede ikke løbende opkvalificeres,« siger Finn R. Larsen.

Han henviser til, at der hele tiden kommer ny lovgivning, som juristen skal sætte sig ind i, ny teknologi, som ingeniøren skal være opmærksom på, og nye undervisningsformer, som gymnasielæreren skal forholde sig til.

»Grundlæggende er der hele tiden brug for efteruddannelse af akademikerne, og der synes jeg, at det er skuffende, hvor lidt regeringen lytter til os. I perioder har det har været en kamp at få positioneret de udfordringer, som vi akademikere har på arbejdsmarkedet,« siger Finn R. Larsen.

Heller ikke FTF-formand Bente Sorgenfrey er begejstret for, at regeringen vil afskære blandt andet ledige pædagoger og ergoterapeuter fra kurser og jobrettet uddannelse.

»Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi bakker op om, at de ufaglærte og kortuddannede skal have et uddannelsesløft. Men det er ikke et enten-eller, men et både-og. Vi synes slet ikke, det er rimeligt, at man forringer mulighederne for uddannelse for nogle grupper. Desværre giver det sådan en åndssvag kamp mellem forskellige grupper på arbejdsmarkedet,« siger Bente Sorgenfrey til Ugebrevet A4.

Ifølge FTF-formanden koster det kun i omegnen af 23 millioner kroner at give arbejdsløse FTF-medlemmer som pædagoger og fysioterapeuter jobrettet uddannelse på lige fod med den arbejdsløse pedel eller slagteriarbejder:

»Det her handler om småpenge, og derfor et det også lidt mærkeligt, at regeringen skærer på mulighederne for opkvalificering for mellemuddannede«.

Professor på CBS Ove Kaj Pedersen påpeger, at alle har en interesse i, at så mange som muligt får mest mulig uddannelse.

»Det er ikke rimeligt at klandre nogen for noget. Regeringen har besluttet at lægge vægten på de ufaglærte og kortuddannede, og det, synes jeg, er både fornuftigt og fremadrettet. Hvis akademikerne klynker nu over ikke at have fået noget, må de begrunde, hvorfor de ikke har fået fremført og dokumenteret deres behov for efteruddannelse,« siger han til Ugebrevet A4.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet professor Flemming Ibsen peger på, at de højtuddannedes forbundsformænd kommer med en automatreaktion, hvor de skal bedyre, at deres medlemmer med lange uddannelser er trængte:

»Men hvis vi gør regnebrættet op, er det typisk akademikerne og FTFerne, der løber med penge til efter- og videreuddannelse og diverse kurser. Regeringen råder blot bod på den skævhed, der historisk har været i forhold til hvilke grupper, som uddannelsesmidlerne går til«.

BNB