Regeringen klar til at sætte ind mod kriminelle børn: Vil sikre »tidlig konsekvens«

Kriminelle børn og unge ned til 12 år kan komme til at vaske brandbiler, gøre rent eller blive sendt igennem et såkaldt forbedringsforløb, der kan strække sig over flere år. I hvert fald hvis det står til regeringen.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og børne- og socialminister Mai Mercado (K) præsenterer på et pressemøde i Justitsministeriet regeringens nye udspil om indsatsen mod ungdomskriminalitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Hvis børn og unge fra helt ned til 12 år og op til 18 år begår kriminalitet, risikerer de at skulle vaske brandbiler, gøre rent i boligforeninger eller blive sendt igennem et såkaldt forbedringsforløb, der kan vare i flere år.

Sådan kan scenariet lyde, hvis regeringen kommer igennem med sit udspil om ungdomskriminalitet. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og børne- og socialminister Mai Mercado (K) fremlagde i dag klokken 9.00 regeringens udspil om en indsats mod kriminelle børn og unge. Udspillet kommer til at lægge sig oven på de strafmuligheder, der i forvejen er for unge over den kriminelle lavalder på 15 år.

»Med vores forslag til en reform nytænker vi hele indsatsen mod ungdomskriminalitet, hvor vi sikrer en tværfaglig indsats omkring den enkelte unge på tværs af stat, kommuner og civilsamfund. Hvis unge træder ved siden af, vil vi sikre, at myndighederne hurtigt og konsekvent griber ind og tager hånd om dem, inden de risikerer at ende som forråede kriminelle,« siger Søren Pape Poulsen.

Regeringen vil som en del af udspillet nedsætte et såkaldt ungdomskriminalitetsnævn. Det bebudede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også i sin åbningstale i Folketinget 3. oktober.

Nævnet skal oprettes i hver politikreds med en dommer for bordenden, ligesom der vil være en repræsentant fra både politiet og kommunen til stede. Nævnets opgave bliver at fastsætte en såkaldt straksreaktion over for de unge, som har begået kriminalitet.

»Den (straksreaktionen, red.) skal tydeligt markere, at den unge har krydset grænsen for acceptabel adfærd og sikre en tidlig konsekvens,« står der i udspillet.

Straksreaktionerne kan være, at den unge i en periode skal gøre rent i en lokal boligforening, ligesom straffen kan være at skulle vaske brandbiler. Men det vil være op til det lokale nævn at fastsætte en passende straf. I nævnet kan den unge også blive stillet ansigt til ansigt med sit offer.

Regeringens udspil har været længe ventet på Christiansborg. I flere år har de blå partier ønsket, at den kriminelle lavalder i Danmark blev sænket til 12 år, ligesom der skulle oprettes en særlig ungdomsdomstol. Begge forslag blev droppet tidligere på året, men Søren Pape Poulsen bebudede fortsat i sin grundlovstale i juni, at der ville komme en reform mod ungdomskriminalitet.

Forbedringsforløb i flere år

Foruden straksreaktionerne lægger udspillet op til at indføre såkaldte forbedringsforløb.

Nævnet skal kunne fastlægge et forbedringsforløb for den unge i op til to år. 12-14-årige kan dog risikere, at forløbet skal vare helt op til fire år i særlige tilfælde.

Forløbet kan indeholde en uddannelsesplan, såsom krav om færdiggørelse af folkeskolen, men det kan også være et krav om at indgå i behandling for misbrug af stoffer.

Det »skal sikre, at den unge bringes ud af den kriminelle løbebane og tilbage til fællesskabet,« står der.

Nævnet skal desuden i visse sager overveje, om den unge skal placeres uden for hjemmet, men forældre kan også blive pålagt at deltage i møder i nævnet, og hvis de udebliver, skal de hentes af politiet.

Udspillet kommer på et tidspunkt, hvor ungdomskriminaliteten de seneste år har været på vej ned. En rapport fra Justitsministeriet i april viste, at antallet af mistanker og sigtelser mod 10-17-årige er mere end halveret på ti år. Drenges kriminalitet var dog steget med fem procent fra 2015-2016, og det omfatter blandt andet vold og trusler.

Det er således også den »hårde« kerne, som udspillet især retter sig mod, sagde Søren Pape Poulsen på dagens pressemøde.