BEIJING: Når udenrigsminister Kristian Jensen søndag morgen lander i Beijing, er det som den første repræsentant for Venstreregeringen på besøg i Kina. Kristian Jensens ministerium har i årevis udfaset dansk bistand til verdens næststørste økonomi. Men kineserne har en idé til, hvordan danske udviklingsmidler stadig kan strømme mod øst. Et projekt der i størrelse, symbolværdi og international tiltrækningskraft er kommet bag på alt og alle – også kineserne selv.
Med skabelsen af en ny udviklingsbank har den kinesiske ledelse sat sig for bordenden af en international finansiel institution for første gang. Over 50 lande er med. Og når Kristian Jensen om få dage sætter sin underskrift på de formelle statutter, bliver Danmark officielt en af medstifterne.
Det giver medindflydelse på bankens tilbliven, men et medlemskab er ikke gratis. Den samlede danske forpligtigelse bliver på knap 2,5 milliarder kr. for en periode på fem år. Størstedelen i form af garantier, banken kan gøre krav på, hvis det skulle blive nødvendigt. På regeringens finanslovsudspil, hvor Venstre vil skære 2,3 mia. kr. af udviklingsbistanden, er der i 2016 afsat 200 mio. kr. til et kapitalindskud i banken.
»Det her fortæller meget tydeligt, at Kina har valgt at spille en større rolle internationalt. Og derfor er det så utroligt vigtigt, at Danmark som land får styrket kontakten med Kina, og på den måde både påvirker udviklingen i Kina og åbner markedet op for danske virksomheder,« siger Kristian Jensen.
Som medstifter har Danmark bedre mulighed for at få indflydelse på, hvilken type projekter banken udvælger, vurderer udenrigsministeren.
Kina har følt sig udenfor
Den kinesiske ledelse har aldrig lagt skjul på, at Kina føler sig overset og underrepræsenteret i de internationale finansielle institutioner. Kineserne har især set sig vrede på den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.
På et møde i Kommunistpartiets Politbureau tidligere på måneden udtalte præsident og partichef Xi Jinping, at tiden er inde til et opgør med det nuværende system. De to institutioner afspejler ikke forandringerne i det internationale landskab, forklarede han.
Den nye udviklingsbank skal ses i den sammenhæng. Banken får hovedsæde i Beijing og skal fra starten af det nye år medfinansiere infrastrukturprojekter i regionen. Deraf navnet Den Asiatiske Infrastruktur Investeringsbank (AIIB).
Behovet for veje, havne og energiforsyninger er enormt. Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank, hvor USA og Japan er toneangivende nationer, har en lignende funktion. Men i AIIB er de ikke med. Det er det halve af Europa til gengæld.
Under besøget i Beijing skal Kristian Jensen mødes med præsidenten for AIIB, Jin Liqun. Han har om nogen været arkitekten bag den store internationale interesse.
Oprindeligt bestod gruppen af medstiftere kun af nationer fra Asien. Men så begyndte Jin Liqun at rejse frem og tilbage mellem Kina og potentielle EU-medlemslande. Han gjorde et formidabelt stykke lobby-arbejde.
Briterne kom først
Til trods for amerikanske advarsler var flere europæiske lande til sidst nærmest i konkurrence om først at tilkendegive deres interesse.
Storbritannien endte med at komme Kina i møde først. Det venskabelige forhold mellem de to landes regeringer er denne uge blevet styrket yderligere med et statsbesøg af Xi Jinping i London. Under besøget er der blevet indgået handels- og investeringsaftaler for omkring 300 mia. kr.
I kinesiske finanskredse er Jin Liqun i dag berømt for sin evne til at spille landene i Europa ud mod hinanden.
Officielt hedder det fra amerikansk side, at USA ikke går med i AIIB på grund af usikkerhed om, hvorvidt banken kan leve op til internationale standarder i forhold til arbejderrettigheder, miljø, menneskerettigheder og bæredygtighed. Den bekymring deler Kristian Jensen ikke.
»Når jeg kigger på vedtægterne, som de er blevet, er jeg ikke bekymret. Det er klart, at da ideen om AIIB først dukkede op, var vi mange, der var bekymrede for, hvor det her ville lande henne. Undervejs har kineserne lyttet til den kritik, så banken nu kommer til at leve op til vestlige standarder. Det er kommercielt bæredygtige projekter, banken skal låne ud til. Der er ingen garanti for, at de alle sammen går godt, men den type garanti er der mig bekendt ingen bank, der kan give,« siger Kristian Jensen.
Et valg mellem USA og Kina?
At Kina skulle have vundet en diplomatisk sejr, der skubber magtbalancen i Asien tættere på Beijing og længere fra Washington, mener den danske udenrigsminister ikke.
»Det her bliver ikke et udenrigspolitisk redskab for Kina. Det bliver et udviklingspolitisk redskab, hvor Danmark er et af de stiftende lande,« siger han.
I stedet fremhæver Kristian Jensen, at AIIB skal ses som et supplement til de eksisterende globale og regionale udviklingsbanker. Derfor er der ikke tale om et valg mellem USA eller Kina, fastslår han. Også selv om Danmark og danske værdier på mange områder har mere tilfælles med USA end Kina, skal det ikke afskrække dansk engagement.
»Der er mange ting i de kinesiske værdier, som jeg ikke deler. Deres fokus på kollektivet og det danske fokus på individet bunder i to forskellige verdensopfattelser, men vi har alligevel fundet ud af at arbejde sammen. Det er min filosofi i udenrigspolitikken, at jo tættere et partnerskab, man har, jo bedre mulighed har man for at påvirke de andre lande. Jeg tror ikke på megafondiplomati, hvor man står på lang afstand og peger fingre,« udtaler han.
Vi har set i Danmark og tidligere på ugen også i England, at politiet tilbageholder demonstranter og konfiskerer tibetanske flag, når kinesiske ledere er på besøg. Er det ikke nærmere os, der bliver påvirket af kinesernes værdier og metoder end omvendt?
»Et åbent demokrati som det danske er ikke fejlfrit, men vi er de bedste i verden til at rette vores fejl, netop fordi vi har åbenhed,« siger Kristian Jensen og påpeger, at regeringen har nedsat en kommission med henblik på at undersøge politiets ageren, da Kinas daværende præsident besøgte Danmark for tre år siden.
I Beijing skal Kristian Jensen mødes med den kinesiske udenrigsminister og sandsynligvis også med den kinesiske ledelses udenrigspolitiske toprådgiver, Yang Jiechi. På de møder er menneskerettigheder på agendaen, forsikrer han.
»Min rolle som dansk minister er at stå fast på danske værdier. Jeg mener, at Udenrigsministeriet er et værdiministerium. Derfor skal vi også holde fast i, at når vi er ude, repræsenterer vi mere end danske handelsinteresser,« forklarer Kristian Jensen:
»Jeg har det sådan med mine gode venner, at dem kan jeg godt have en kritisk samtale med. Det kan man godt tåle, hvis man virkelig er gode venner.«