Regeringen indrømmer: Vores politik koster danskerne tusindvis af kroner om året

I et svar til Folketinget oplyser finansminister Nicolai Wammen (S), at regeringens foreslåede og gennemførte skatte- og afgiftsforhøjelser i gennemsnit koster den enkelte dansker 2.100 kroner om året. S-ordfører afviser kritikken.

Finansminister Nicolai Wammen (S) og S-regeringen har hævet skatten 39 gange siden 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

2.100 kroner.

Så meget vil S-regeringens gennemførte eller foreslåede skattestigninger ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) koste den gennemsnitlige dansker om året fra 2025.

Tallet er kommet frem, fordi Venstres Eva Kjer Hansen i januar stillede et spørgsmål til Nicolai Wammen, hvor hun bad om svar på, hvad regeringens skatte- og afgiftsinitiativer vil koste danskerne.

Et halvt år senere ligger svaret så klar.

»De gennemførte og foreslåede skatte- og afgiftsinitiativer medfører samlet set et umiddelbart merprovenu på godt 12 milliarder kroner i 2025, hvilket svarer til skatte- og afgiftsforhøjelser på cirka 2.100 kroner i gennemsnit pr. person,« lyder det fra ministeren.

Tallet kommer ikke bag på cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen. Han har længe talt om de 2.100 kroner, som nu er blevet bekræftet af finansministeren selv.

Alligevel er han bekymret for de konsekvenser, regeringens politik har for den almindelige dansker.

»Danskerne bliver fattigere, og familiebudgetter bliver reduceret. En kontanthjælpsmodtager, der ryger en pakke cigaretter om dagen, mister for eksempel cirka 7.000 kroner, og en arbejderfamilie, der ryger, mister 16.000 kroner årligt,« siger Mads Lundby Hansen, der også henviser til, at skattestigningerne i mange tilfælde svækker dansk erhvervsliv.

»Alle indkomstgrupper bliver fattigere«

Danmark havde i 2020 det højeste skattetryk i OECD. Derfor undrer det CEPOS-cheføkonomen, at regeringen vil hæve skatterne endnu mere.

»S-regeringens skattepolitik har været overraskende hård, når man tænker på, at Mette Frederiksen arvede et stort råderum fra Løkke-regeringen. Hun kunne faktisk øge de offentlige udgifter med cirka 30 milliarder kroner uden at hæve skatterne. Alligevel har hun hævet skatterne 39 gange,« siger Mads Lundby Hansen.

»Skattestigningerne kan ikke begrundes med manglende råderum, og derfor forekommer skattestigningerne at have været et ideologisk mål i sig selv.«

Han kalder det desuden bemærkelsesværdigt, at det tilsyneladende er de lavtlønnede, der bliver hårdest ramt af skattestigningerne.

»Finansministeriets økonomer har beregnet, at alle indkomstgrupper bliver fattigere af regeringens økonomiske politik. Og det er bemærkelsesværdigt, at dem med lavest indkomst får den største nedgang i levestandarden. Jo mindre man tjener, desto mere rammes man af Mette Frederiksens politik,« siger Mads Lundby Hansen.

Christian Rabjerg Madsen (S), her med finansminister Nicolai Wammen (S), forsvarer regeringens skattestigninger, som han kalder »fornuftige prioriteringer«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, forsvarer regeringens politik, som ifølge ham bygger på »fornuftige prioriteringer«.

»Den ensidige kritik fra CEPOS overrasker mig ikke. Vi har med en række brede aftaler lavet nogle fornuftige prioriteringer, som gør det muligt at styrke velfærden og løfte den grønne omstilling, og det står jeg fuldstændig på mål for,« siger han.

Christian Rabjerg Madsen henviser til, at skatte- og afgiftsforhøjelserne hovedsageligt kommer af, at man har hævet afgifterne på engangsplastik, indført en såkaldt bankskat, eller »samfundsbidrag«, som regeringen kalder det, og gjort det dyrere at købe cigaretter.

»Vi har gennemført nogle initiativer, som vi også lovede inden valget. Og det er værd at bemærke, at langt de fleste af dem er indgået med et bredt flertal i Folketinget,« siger ordføreren.