Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tirsdag klokken 22.15 kunne en tilfreds finansminister præsentere næste års finanslov, der er kommet på plads sammen med Venstre og de Konservative.
»Der er indgået en meget bred og solid finanslovaftale for 2014, der blandt andet indeholder et løft på en milliard kroner til styrkelse af velfærden i ældreplejen og en bedre kræftbehandling af børn, som vi allerede spillede ud med i august,« sagde finansminister Bjarne Corydon (S) under det korte pressemøde umiddelbart efter, aftalen var faldet på plads.
Det, der til gengæld er blevet rykket på i forhold til aftaleskitsen i forhandlingerne med Enhedslisten, er det højere beskæftigelsesfradrag, der bliver fremrykket, ligesom man også fremrykker en række skattelettelser.
Regeringen har i flere uger kun forhandlet med Enhedslisten, men efter de to parter ikke kunne blive enige, blev Venstre og de Konservative tirsdag inviteret til møder på finansminister Bjarne Corydons kontor. Både finansministeren og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gjorde det ellers så sent som tirsdag middag klart, at regeringen håbede på en finanslovaftale med Enhedslisten, selvom de borgerlige partier var blevet inviteret til forhandlingsbordet.
BNB