Regeringen har de seneste uger været under hård kritik for at have talt usandt om, hvad myndighederne anbefalede i forbindelse med nedlukningen.
Først blev statsminister Mette Frederiksen (S) kritiseret for på det historiske pressemøde 11. marts at hævde, at det var »myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned«. Siden er det kommet frem, at Sundhedsstyrelsen eller Statens Serum Institut formentligt ikke er kommet med en sådan anbefaling.