Regeringen har kig på overførselsindkomsterne

Opdateret: Berlingske erfarer, at regeringen vil spare et stort beløb ved at fastfryse overførselsindkomsterne og angiveligt udskyde topskattelettelserne. Ulandsbistanden bliver alligevel ikke ramt.

VK på vej med milliardstor spareplan Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil højst overraskende præsentere en milliardstor spareplan senere på dagen. Regeringen holder indtil videre kortene tæt til kroppen, men Berlingske.dk erfarer, at planen vil indeholde en fastfrysning af overførselsindkomster. På det område er der rigtig mange penge at hente.

Ifølge TV2 News vil regeringen også udskyde lettelser af topskatte.

Formålet med spareplanen er, at give et klart svar på, hvordan regeringen vil leve op til EU's krav om besparelser på 24 milliarder. Også kaldet EU's konvergenskrav.

Læs også:
R: Regeringen går efter de svageste

Samtidig skal planen imødekomme Dansk Folkeparti, der på forhånd sagt nej regeringens varslede besparelser på fire milliarder kroner i kommunerne.

Regeringen vil lægge op til hurtige forhandlinger med Dansk Folkeparti, så det endelige sparekatalog kan være på plads inden sommerferien. Sent tirsdag aften var topministre fra både Venstre og Konservative til ekstraordinært møde for at lægge sidste hånd på den milliardstore spareplan for den offentlige sektor.

Læs også: VK på vej med milliardstor spareplan

Hele morgenen forlød det, at regeringens spareplan ville indeholde besparelser på ulands-bistanden for at imødekomme Dansk Folkeparti. Men disse besparelser ser ikke ud  til at være med i den endelige plan, erfarer berlingske.dk.

Besparelserne vil blive fremlagt på et pressemøde i dag klokken 11:30. Berlingske.dk dækker det live.