Regeringen gør op med udskældte partistøtteregler

Efter flere års tilløb vil regeringen nu reformere partistøtteloven. Borgerne skal have langt større indsigt i pengestrømmene mellem økonomiske donorer og politikere, lyder det. Politisk opgør om reglerne venter efter påske.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) vil have mere gennemsigtige regler for støtte til partierne. Arkivfoto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen indleder nu et omfattende opgør med den udskældte lukkethed om den økonomiske støtte til landets politikere.

Ifølge et nyt udspil fra økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) skal borgerne have langt større indblik i sponsoraterne af partier og enkeltkandidater. Konkret vil regeringen give fuld åbenhed om private donationer helt ned til 10.000 kroner, lokale partiforeningers regnskaber skal være offentligt tilgængelige, og pengeindsamlingsklubber skal ikke længere kunne bruges til at omgå loven.

»Vi synes grundlæggende ikke, at danskerne kan være tjent med et demokrati, hvor man ikke i samme grad som i andre lande kan gennemskue, hvordan partierne er finansieret. Nu skal gardinerne rulles op, så borgerne kan følge med,« siger Morten Østergaard, som vil indkalde til politiske forhandlinger efter påske.

Danmark har i årevis modtaget international kritik for vores partistøtteregler, som bliver klandret for ikke at sikre vælgerne tilstrækkelig indsigt i de økonomiske relationer mellem politikere og virksomheder, fagforeninger og andre private interesser.

Efter flere års tilløb og en bunke anbefalinger fra et ekspertudvalg på området lægger regeringen nu op til at møblere rundt i flere afkroge af den nuværende lovgivning.

I dag tilsiger den mest grundlæggende regel, at navnet på donorer af beløb på over 20.000 kroner skal indberettes til myndighederne. Det er en grænse, som de fleste politikere kan huske i søvne.

Den bagatelgrænse vil regeringen nu halvere til 10.000 kroner, samtidig med at selve beløbets størrelse skal offentliggøres, så vælgerne kan se, om en politiker eksempelvis har modtaget 11.000 eller flere millioner kroner fra en donor.

For at undgå at flere beløb på kreativ vis bliver kanaliseret gennem partiernes lokale kreds- eller kommuneforeninger, foreslår regeringen desuden at indføre åbne regnskaber i alle led af partiorganisationerne. Det er kun et krav til partiernes landsorganisationer i dag.

»Det er ikke afgørende, om man går ind af den ene, den anden eller den tredje dør i en partiorganisation. Det her skal gælde på alle niveauer – også helt ned på kandidatniveau,« siger Morten Østergaard.

Partier er som førtidspensionister

Regeringen lægger ikke op til at hæve den offentlige partistøtte, selv om ekspertudvalget anbefaler det, men de private donationer bør i et vist omfang modregnes i den offentlige støtte, lyder det fra ministeren. Han sammenligner de cirka 100 millioner kroner, som partierne hvert år modtager fra staten, med offentlige ydelser til personer på overførselsindkomst.

»Hvis man modtager offentlig støtte som førtidspensionist og har nogle indtægter ved siden af, så modregnes man. Det er rimeligt nok, at det samme princip også gør sig gældende, når det handler om partiernes egen økonomi,« siger Morten Østergaard.

Hvorfor skal man straffes for at modtage bidrag ved at få sænket den offentlige støtte?

»Det er ikke nogen straf. Ekspertudvalget peger på en række modeller, som man kan vælge. Men hvis en studerende tjener mere, så tager vi også noget af SUen tilbage.«

I Norge har man lavet en samlet hjemmeside, hvor man lægger informationerne ud til borgerne. Er det noget, I vil overveje at lave?

»Nu synes jeg, at vi skal have udvalgets betænkning ud, så kan folk se, hvad de har af anbefalinger. Mig bekendt har de ikke foreslået, at vi skal lave særlige hjemmesider,« siger indenrigsministeren.

Europarådets vagthund mod korruption, GRECO, har løbende rejst kritik af regeringen for manglende transparens på området. Men med regeringens udspil vil Danmark komme på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med, vurderer Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor på Københavns Universitet og medlem af ekspertudvalget om partistøtte, hvis anbefalinger bliver publiceret i dag.

»Der er en tendens til ensretning af den europæiske regulering på det her område, hvor GRECOs anbefalinger bliver fulgt i større grad i de enkelte lande. Derfor vil det her bringe Danmark på niveau,« vurderer hun.

V og DF uenige

Udspillet får en blandet modtagelse på Christiansborg. Venstre er lodret imod de mest centrale tiltag i udspillet.

»Nedsættelsen af beløbsgrænsen er vi lodret imod. Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at regeringen så direkte er gået efter opstramninger på de områder, hvor de borgerlige partier typisk modtager finansieringsbidrag og helt udelader opstramninger på områder, hvor venstrefløjen får deres finansiering fra,« siger Venstres næstformand, Kristian Jensen.

Enhedslisten har de senere år kritiseret regeringen kraftigt for at være fodslæbende i partistøtte-debatten, men partiets retsordfører, Pernille Skipper, kalder regeringens udspil for »rigtig godt arbejde«.

»Det er en del af fundamentet under demokratiet, at vælgerne eksempelvis ved, om Danske Bank har givet penge til de partier, som forhandler lukrative bankpakker igennem,« siger hun.

Hos Dansk Folkeparti bliver regeringens udspil grundlæggende modtaget positivt.

»Det her lyder som nogle fornuftige tiltag. Det giver mening at gøre noget mere for åbenhed, for der har været nogle sager, som tyder på, at der bliver gemt ting og sager rundt omkring. Det skal bare være gennemsigtigt, og det vil det her i høj grad sikre,« lyder det fra DF-gruppeformand Peter Skaarup.

Han mener dog, at det skal skrives mere direkte ind i lovgivningen, hvornår en ydelse er at regne som indirekte partistøtte, og så skal grænsen gerne rykkes i retning af, at mere indirekte støtte tælles med som partistøtte.

Adspurgt til mere åbenhed om den indirekte støtte svarer Morten Østergaard, at han ikke er afvisende over for at »skærpe vilkårene omkring den indirekte støtte«. Han har dog svært ved at se, hvordan man skal bogføre interesseorganisationers egne kampagner som partistøtte.

»Lad os sige, at en organisation vælger at lave en dagpengekampagne i valgkampen. Skal det så skrives på Dansk Folkepartis regning, eller skal det ikke? De var med til at lave dagpengeforliget, men nu synes de, at det skal laves om. Skal det fordeles ud på de partier, som har det samme synspunkt? Det er ikke i praksis muligt at gennemføre sådan et forslag,« siger Morten Østergaard.

Han afviser samtidig, at udspillet handler om at ramme de borgerlige partier.

»Jeg oplever ikke det her som et angreb på nogen, men derimod som en kamp for noget, nemlig et mere velfungerende demokrati. Mit parti modtager også støtte fra mange sider. Det er vi rigtigt glade for. Derfor forstår jeg ganske enkelt ikke synspunktet om, at det at have åbenhed om pengestrømmene i dansk politik skulle være mod nogen. Det er for noget. Det er for demokratiet,« siger han.

Reglerne skal først træde i kraft efter det kommende folketingsvalg. Formår regeringen ikke at lande en bred politisk aftale, er indenrigsministeren klar til at gøre emnet til et valgtema.

»Hvis ikke alle vil være med, så vil vælgerne kunne forholde sig til det,« siger han.